hoved
ny
3
Menu, Poul Eck Sørensen blok:
Forside og nyeste læserbrev m.m.
Kontakt
Kalender
Link parti
Link fredsarbejde
Lokale økologer
Oversigt
Rettigheder i kommunen
Solidariske foreninger
Støt hjælpe-organisationerne
Underskriftsindsamlinger
Vigtige citater fra
nyhederne
Arkiv for læsebreve m.m.

 

Kom til den tredje store klimastrejke i Esbjerg!

Denne dag vil vi, sammen med andre unge over hele kloden, råbe op, for at vores politikere begynder at handle endnu hurtigere imod klimaforandringerne. Det kan nemlig kun gå for langsomt. Den 23. september, 3 dage senere, mødes verdens top nemlig til FN-klimatopmøde i New York. Så skal de vide, at vi ikke har givet op i kampen for klimaet!

Hør Greta Thunberg og andres opråb til strejke i september, klik her

TAG DINE VENNER og støt op om en bedre fremtid!

Mere information og program følger.

PS: Hvis du er interesseret i at være med til at planlægge begivenheden sammen med os, har du spørgsmål, eller vil du holde en tale eller spille en sang til strejken, så skriv skriv skriv til Nikita Eggers eller Bror Andreassen på messenger. Jo flere vi er, jo bedre.

Link til Facebook

Sidens top


Forbyd atomvåben.

Den eneste måde vi kan beskytte os selv mod atomvåben er at forbyde dem.
En atomvinter efter en atomkrig vil udslette menneskeheden.
Demonstration for forbud mod alle atomvåben og mindedag for ofrene for atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i Japan.

Sted: Heerups Have Esbjerg ved Hotel Britannia
Tidspunkt: kl. 20 - 22 tirsdag d. 6. august.
Se mere på www.peaceweb.dk

Forbyd autonomoe dræberrobotter

Det må ikke blive let at slå ihjælp. Det vil det blive med autonome dræber robooter og man kan ikke se hvem der står bag.
D. 13/4 - 2018: 26 lande er nu for et forbud mod autonome dræber robotter
Danske politikkere opfordres til at underskrive forbud mod autonome dræber robotter.

Danske politikere opfordres til at også Danmark bliver medunderskriver af Traktaten med forbud mod atomvåben, vedtaget i FN d. 7/7 - 2017, som 122 lande har underskrevet.
http://www.un.org/News/dh/pdf/english/2017/07072017.pdf

 

Forsiden > Nyheder > Pertier > Socialdemokratiet Kontakt - Oversigt

Socialdemokratiet

L60

Jakob Sølvhøj, MF, Enhedslsiten

Betal 500 kr om ugen for ekstraundervisning, hvis dit barn skal have hjælp til at bestå sprogprøven og rykke op i 1. klasse sammen med kammeraterne.

Den kontante besked til forældre til børn med sprogvanskeligheder er konsekvensen af det lovforslag, som undervisningsministeren, DF og Socialdemokratiet energisk forsvarede, da vi i går aftes behandlede endnu et af de såkaldte parallelsamfunds forslag.

Op til 4 sprogprøver i børns 1. skoleår. Deltagerbetaling for ekstraundervisning. Forskelsbehandling af elever og skoler alene med udgangspunkt i elevernes bopæl. Fratagelse af børne- og ungeydelsen ved højt fravær i undervisningen. Indgreb i de frie skolers frihed. Lovhjemmel så undervisningsministeren kan lukke folkeskoler hen over hovedet på kommunalbestyrelser og skolebestyrelser.

Så dybt er partierne bag lovforslag L60 om obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder mv sunket. Jeg håber mange ligesom Enhedslisten vil give forslaget modstand.

Lovforslaget ¡

 

Det er en falliterklæring og pinligt.

BT d. 13/10 - 2018

Det er en falliterklæring og pinligt.

Det er så pinligt, at de fleste politikere godt kan se det - men de gør ikke noget. De vil ikke. Det vender vi tilbage til.

Den seneste uge har vi her på B.T. løbende fortalt om ‘Mint’, Tra, Sirapat og andre unge mennesker, der hovedsageligt stammer fra et asiatisk land, og som er kommet hertil, fordi deres mødre er blevet gift med pæredanske mænd.

De generer ikke nogen, de passer deres skole, de taler flydende dansk, og de har store ambitioner.

De ligger ikke nogen til last. Tværtimod lover deres nye familier, at de nok skal sørge for både dem og hele familien.

Alligevel har vi to gange i denne uge stået i en lufthavn og sendt et barn ud af landet, fordi vi - Danmark - har sagt, at her kan du ikke være. Du er uegnet til at være borger i dette land, du kan ikke integreres. Du skal rejse NU.

Det har naturligvis skabt dramatiske og tårevædede scener i lufthavnen. Naturligvis har den nærmeste familie været mest berørt, men også skolekammerater, venner og professionelle skolefolk har grædt deres tårer. De forstår ikke, at Udlændingenævnet dømmer børnene - i dette tilfælde Tra og Mint - uegnet til integration. De voksne, der kender børnene, forstår slet ingenting, for de udviste børn ER integrerede...

Socialdemokraterne er helt væk. Deres nyfundne udlændingepolitik, der matcher med Dansk Folkepartis, betyder, at denne slags ‘krigsofre’ skal ties væk. Manden bag socialdemokraternes nye kurs, Mattias Tesfaye, vil ikke udtale sig, før han har sat sig ind i reglerne. Fair nok...

Læs hele artiklen

 

Måneden, der gik

Rød og Grøn - februar 2017

Den dårlige nyhed

Socialdemokratiet stemmer oftere sammen med blå end rød blok. Siden valget i 2015 har Socialdemokratiet i markant højere grad stemt på linje med de blå partier end med de røde, viser ny opgørelse. Det er ikke set før i de seneste 15 år.

 

Thulesen Dahl og Mette F: Afviser ikke at gå i regering sammen

I et interview med Fagbladet 3F afviser hverken DF eller S at danne regering sammen på et senere tidspunkt.
Avisen.dk d. 13/2 - 2017, Leveret af Ritzau

…Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, er blevet interviewet sammen af Fagbladet 3F. Her afviser ingen af de to at gå i regering sammen…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Den stigende ulighed strider imod alt, hvad jeg har kæmpet for i det her land i 50 år"

avisen.dk d. 24/12 - 2016

…Det er simpelthen ikke rigtigt, at vejen til større konkurrencekraft er større ulighed og at lette skatten for de rige. Hele filosofien, som VLAK-regeringen drives af, er efter min mening både dybt usympatisk og også helt forkert, fastslår han…

…De borgerlige har et overvældende ansvar for at have ødelagt det danske skattevæsen. Skatteflugten til udlandet og fup og fiduser har i den grad undergravet skatteopkrævningen, og det har særlig været til gavn for de mest velhavende selskaber og personer her i landet.

I virkeligheden er det måske en af de alvorligste skandaler i nyere danmarkshistorie, for der er jo to betingelser for, at mennesker accepterer velfærdssamfundet. Det ene er, at det leverer ordentlig kvalitet, men det er under pres på grund af vedvarende nedskæringer. Bare se på overlægen på Rigshospitalets fødeafdeling, der siger op i protest, og se på ældre på plejehjem, der ligger i tissebleer.

Rationaliseringskrav gået for vidt

- Dybest set har vi politikere været der så mange gange med rationaliseringskrav til den offentlige sektor, at det ikke har kunnet undgå at blive til en ringere service. Det driver også de private alternativer frem. Folk begynder at ville betale selv for at få noget bedre, og så vil de ikke betale skat, beklager han…

…Det bliver i meget høj grad Dansk Folkeparti, der skal gøre op med sig selv, om de virkelig kan og vil lægge ryg til den højrekursen, siger han.

Men bliver regeringens højrekurs ikke rettet ind mod midten af Kristian Thulesen Dahl, bliver konsekvenserne for det danske samfund rent ud sagt forfærdelige, spår Mogens Lykketoft.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

S vil ikke garentere at rulle SU-nedskæringerne tilbage

UNI - avisen d. 6/10 - 2016

SU-NYT – Ingen partier i blå blok afviser regeringens SU-nedskæringer. Men spørgsmålet er, om oppositionen også er tilfreds med at gøre SU’en mindre.

Enhedslisten og SF har begge markeret sig med skarpe holdninger imod forslaget om en lavere SU og griller med mellemrum Venstres uddannelsesminister Ulla Tørnæs om emnet ved samråd i Folketinget. De Radikale har heller ikke forlangt SU-forringelser, tværtimod har partileder Morten Østergaard foreslået en ekstra milliard til uddannelsessektoren uden medfølgende SU-nedskæringer.

Socialdemokraterne har også, senest 6. oktober, erklæret sig som modstandere af regeringens SU-politik. Spørgsmålet er bare, om de også vil lave den om, hvis Mette Frederiksen overtager Statsministeriet efter et valg.

Under en folketingsdebat torsdag den 6. oktober stillede uddannelsesordfører for SF Jacob Mark det direkte spørgsmål til Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen, om S vil binde sig til at skrotte regeringens planlagte SU-nedskæring, næste gang magtforholdene måtte tillade det.

Den garanti gav Socialdemokraterne ikke, selv om Mette Frederiksen klart gav udtryk for, at hun var imod regeringens forslag om en lavere SU koblet med en bedre mulighed for at tage studielån...

Læs hele artiklen

Sidens top

 

S: Europæiske dommere agerer politisk

Politikken d. 3/12 - 2016

Socialdemokratiet ønsker et opgør med den »dynamiske fortolkning« ved Menneskerettighedsdomstolen...

…»Dommerne har ageret politisk, og de har flyttet grænserne for, hvad beskyttelsen af menneskerettighederne indebærer«, siger udenrigsordfører Nick Hækkerup (S)…

... Enhedslistens menneskerettighedsordfører, Søren Søndergaard, betegner den socialdemokratiske tilgang som »dybt godnat«. Det er ifølge Enhedslisten dybt betænkeligt at gå i rette med domstolspraksis.

»En linje, der hedder, at vi lægger et politisk pres, som vi forventer, at dommerne retter ind efter, må jeg indrømme er dybt godnat«, siger Søren Søndergaard.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Usikkert om S vil rulle kontanthjælpsloftet tilbage

Fagbladet 3F d. 9/11 -2016

De fleste partier i oppositionen lover at droppe kontanthjælpsloftet efter et valg. Socialdemokratiet er uklar i mælet.

Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale Venstre er ikke i tvivl: kontanthjælpsloftet skal rulles tilbage, hvis statsministerposten falder i Mette Frederiksens hænder…

…- Socialdemokratiet vil ikke skrive under på papirer, der gør, at vi i oppositionen forpligter os til at afskaffe kontanthjælpsloftet. Det forstår jeg ikke, sagde Finn Sørensen.

Han blev bakket op af Karsten Hønge fra SF:

- Vi skal nok finde den halve milliard, det handler om. Jeg synes, det er socialdemokratisk fedtspilleri...

…- Men kassen var tom, sidst vi kom til magten, og vi ved ikke, hvad der sker om tre år. Det er vi nødt til at forholde os til. Men når vi nærmer os valget, kommer vi med et bud på det, sagde Leif Lahn Jensen.

Læs hele artiklen

L 113 Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationsloven og forskellige andre love.

(Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v).

klik her

Sidens top

 

Mette Frederiksen søger tilbage til rødderne

Information d. 27/10 - 2016

Ny bog portrætterer Socialdemokratiets formand og den retro- og højrekurs, hun vil genoplive sit parti med. Billedet må forurolige læsere, der ønsker et andet Danmark end det, Lars Løkke og Kristian Thulesen Dahl stræber efter...

...De to journalister fastslår: »Der er næppe i dag en partileder i Folketinget, som har skiftet politiske standpunkter som hun. Uanset om det handler om udlændingepolitikken, de åbne grænser, EU, ligestilling, spindoktorer, retspolitik, købesex eller hjælpen til de svageste ledige, står Mette Frederiksen i dag et helt andet sted, end hun gjorde for bare ti år siden.«...

...Samtidig betyder den meget bevidste højredrejning, at socialdemokraterne får vanskeligt ved at komme overens med de partier, der skal bringe Socialdemokratiet til magten. At socialdemokrater nærmest forhåner deres mulige støttepartier kan udløse en dyr pris. Det er værd at minde om, hvordan de radikale i 2011 tog sig betalt ved regeringsforhandlingerne i Det Sorte Tårn.

Mette Frederiksens satsning synes at være, at rød blok skal bringe hende til magten, så hun derfra kan regere med blå blok. Både rød og blå blok vil formentlig gøre deres bedste for at spænde ben for det projekt...

Læs hele artiklen

Sidens top

 

 

S støtter historisk stop for kvoteflygtninge: Vi skal have styr på butikken

Berlingske d. 13/9 - 2016

Interview Socialdemokraterne bakker op om, at Danmark for førte gang siden 1978 afviser FN-flygtninge. Det er trist for de afviste, men det er den virkelighed, vi står i, lyder det fra Dan Jørgensen…

...UNHCR siger, det danske nej er med til at undergrave muligheden for at skabe et system, hvor man fordeler flygtninge mere ligeligt end i dag. Er I med til det?

»Det tror jeg ikke, det gør. Så vidt jeg forstår regeringen, har den ikke tænkt sig at sige, at vi ikke vil bakke op om systemet. Det vil vi godt, vi står bare i en situation lige nu, hvor vi tager langt flere flygtninge end de andre lande i forhold til vores størrelse, og så længe vi gør det, synes jeg det er rimeligt, at vi drosler den her ambition ned.«...

…Hvornår tænker du, at Danmark igen kan tage imod kvoteflygtinge?

»Det er meget svært at sige. Man må jo tage stilling til det år for år. Lige nu står vi i en situation, hvor vi heller ikke ved, hvor mange der kommer i år og næste år. Hvor godt lykkes vi med at få de mennesker, der kommer hertil integreret. Det må vi tage stilling til fra år til år,« siger Dan Jørgensen…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Socialdemokraterne svigtede,
da Thorning og Corydon stod i spidsen

Politiken d. 9/1 - 2016

Partiet Alternativet bør være et wake-up call for Socialdemokraterne, siger Ritt Bjerregaard.

…Hvad er så det rigtige?

»Man er nødt til at kunne begejstre folk og vise en retning for partiet. Det kan godt være, at et parti som Alternativet er urealistiske i deres forestillinger, men de tænker anderledes og giver folk håb. Som vi sagde i mine unge dage: ’Vær realist – forlang det umulige’. Jeg meldte mig ind i Socialdemokratiet, fordi jeg ville forandre verden. Det mener jeg stadig er nødvendigt. Der kan Socialdemokraterne lære noget af Labours nye leder, Jeremy Corbyn, og af Uffe Elbæk«…

…Så grundlæggende handler socialdemokratisk politik om retfærdighed?

»Ja, for så kan folk leve med meget. Jeg har i min tid oplevet, at Anker Jørgensen i 1970’erne gennemførte den ene spareøvelse efter den anden, så længe det var retfærdigt. Med retfærdigt mener jeg, at man ikke bare tog fra de svageste og gav til de rigeste, men at der var en balance i det. Folk kunne se, at man som nation måtte bidrage, når der var økonomiske problemer. Det har vi altid tidligere kunnet forklare i Socialdemokratiet«…

…Jeg er af den gammeldags skole. Jeg synes ikke, man skal sidde og analysere sig frem til, hvor man skal lægge sig strategisk. Jeg synes, man skal sætte sig ned og lave en beskrivelse af virkeligheden og udfordringerne og sige: Hvor står vi i det? Hvad er det, vi gerne vil?…

…Men er råderummet for det politiske ikke indsnævret i forhold til dengang, du var politiker? Der er vel ikke mange politiske valgmuligheder i den globale konkurrence?

»Det er håbløst, når folk taler om ’nødvendighedens politik’, for så er det jo ikke politik. Jeg tror sådan set, at der er mindst lige så mange handlemuligheder for at lave politik i dag som tidligere. Men det er klart, at nogle af de politiske beslutninger ligger nogle andre steder, f.eks. i EU. Men også herhjemme har vi masser af muligheder for at lave politik. Hvorfor kan vi for eksempel ikke diskutere, om vi skal have alle de her nye jagerfly. Hvorfor kan vi ikke diskutere, om de penge skal bruges på boligydelser for eksempel? Man lader, som om det er to vidt forskellige kasser, og at noget bestemt er nødvendigt, men det passer jo ikke. Det er noget, vi bestemmer. Og hvorfor kan vi ikke diskutere, at vi får mange flygtninge, når vi bomber? Det betyder, at virkelighedsbilledet bliver forkert. Og så bliver folk selvfølgelig rundt på gulvet. Det, de ser og oplever, er noget helt andet. De ser, at de offentlige chefer i ministerierne pludselig får lønstigninger, samtidig med at der er alle mulige problemer i selv samme ministerier. De sidder derude og tænker: hvad er det, der foregår. Hvorfor? Og så kommer Dansk Folkeparti med de lette løsninger«…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Efter afstemning i Folketinget
Uber-strid får faglige S-medlemmer til at smide partibog

Arbejderen d. 2/6 - 2016

Socialdemokraterne bakker ikke længere op om fagbevægelsen, mener en gruppe faglige tillidsfolk, som nu melder sig ud af partiet. De kritiserer, at S har stemt imod et forslag om at nedsætte en taskforce til kontrol af Uber.

Socialdemokraternes beslutning tirsdag om at stemme imod forslaget om en taskforce til bekæmpelse af piratkørsel i taxibranchen sender dønninger gennem det gamle arbejderparti.

Kort tid efter afstemningen i Folketinget meddelte Jan Villadsen, formand for Transportgruppen i 3F, at han forlader Socialdemokraterne i protest og melder sig ind i SF…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Nu må mit parti gøre op med corydonismen

Politikken d. 19/3 - 2016

Bjarne Corydon er historie, men corydonismen spøger stadig. Hvis det nye Socialdemokrati skal kunne formulere et optimistisk projekt for Danmark, har partiet brug for et grundlæggende opgør med Corydons økonomiske doktrin.

Alexander Grandt Petersen
Formand for DSU

Der er god grund til at være skuffet over håndteringen af dansk økonomi de sidste fire år. På intet tidspunkt lykkedes det den tidligere regering at skabe et succesfuldt økonomisk projekt, der sænkede arbejdsløsheden mærkbart og samtidig udviklede velfærden. Viljen til at bruge fællesskabet og fælleskassen som løftestang for sociale forbedringer var ikke eksisterende.

Hver gang nogle grupper fik bedre vilkår, måtte andre betale. Og det var i sjælden grad de bedst stillede.

Da vi gav en tiltrængt håndsrækning til enlige forsørgere, betalte arbejdsløse og sygemeldte regningen gennem mindre regulering af deres overførselsindkomst. Kontanthjælpsreformen blev finansieret af de unge og de samlevende, og vækstpakker handlede mere om selskabsskattelettelser og afgiftsnedsættelser end opkvalificering, uddannelse og ekspansiv finanspolitik…

læs hele artiklen

Sidens top

 

Lykketoft: Fagbevægelsen er vigtig i kampen mod global ulighed

Ugebrevet A4 d. 25/2 - 2015

Den globale ulighed skal bekæmpes, og klimaproblemerne skal under kontrol. Hvis ikke verdenssamfundet formår det, vil vi kaste kloden ud i ekstreme konflikter, mener Mogens Lykketoft. Han udråber fagbevægelsen til nøglespiller i kampen for mere lighed.

…Uligevægten kan blive uoprettelig

Han henviser til, at fremtrædende økonomer og meningsdannere fastslår, at vi simpelthen ikke kan skabe en stabil og harmonisk verden uden at mindske uligheden.

Samtidig henviser han til, at de globale hovedspillere, Kina, USA og Europa, alle udviser en helt anden forståelse i dag end tidligere for, at der må handles politisk på både de sociale og klimamæssige udfordringer.

»Vi har et socialt oprør i Europa, og især i det sydlige Europa ser vi oprøret mod stagnation og ulighed vokse. Og i Kina oplever de klima- og miljøproblemerne som meget påtrængende. Kan de trække vejret? Smelter gletcherne? Presset for handling vokser dag for dag,« siger han.

I det hele taget mener Mogens Lykketoft, at konsekvenserne af at lade stå til er ved at være så åbenlyse for alle, at det i sig selv vil gøre det nemmere at samles om en række bindende og ambitiøse mål.

«Hvis vi ikke får styr på uligheden og klimaproblemerne, før uligevægten er uoprettelig, vil vi skabe ekstreme konflikter i fremtiden. Mange hundrede millioner menneskers livsgrundlag vil forsvinde, og mange hundrede millioner mennesker skal på vandring i vores børns levetid for at klare sig. Mange af forudsætningerne for at gøre den her verden bare lidt mere harmonisk vil blive ødelagt, hvis vi ikke handler på klima og ulighed, fordi millioner af mennesker vil blive tvunget til at vandre,« understreger Mogens Lykketoft og tilføjer efter en kort pause:

»Og i forvejen vokser antallet af konflikter jo.«…

...»Finanskrisen var det ultimative resultat af den overdrevne tro på, at markedet klarer alt. Men det viste sig, at da man fjernede enhver regulering af finansmarkederne, gentog man de gamle forbrydelser fra 1920erne og spillede hele puljen væk. Det betød tømte statskasser og millioner af arbejdsløse. Det har selvfølgelig sat den socialdemokratiske model under pres, og vi er først lige ved at komme op over vandoverfladen og forstå, at der er et arbejde at gøre med at fastholde og udvikle opbakningen til velfærdssamfundet,« fastslår han...

Læs hele artiklen

 

 

 

Sass vil have en maksimumgrænse for asylansøgere

Politiken d. 22/5 - 2016

Socialdemokratiet vil sætte tal på, hvor mange asylansøgere Danmark kan tage imod. Dansk Folkeparti er begejstret og vil tage partiet på ordet.

Der skal sættes tal på, hvor mange asylansøgere og flygtninge Danmark kan tage imod. Det mener den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, hvis hovedprincip er, at »Danmark skal tage imod så mange, som vi kan integrere succesfuldt«.

Han tør ikke i dag nedfælde et sådant tal, men svarer, at tallet er »nærmere 1.000 end 10.000 om året, hvis det er dem, der er svært integrerbare«….

læs hele artiklen

 

Sidens top

 

Poul Eck Sørensens blok

Kontakt:

 

Poul Eck Sørensen
61 67 82 49
poul@peaceweb.dk

 

 

Sidens top

 

The Art of Tolerance – An idea on its tour around the world!

"We have to get to know each other better ...
... it makes us understand one another better,
trust each other more, and live together more peacefully."

link til siden

 

bjorn

 

 

Krystalnat fakkeltog 2017

 

knat

 

 

Sidens top

Oversigt:

 

Forside og nye indlæg

 

Kontakt (venstre spalte)

 

Link parti

 

Fredslink

 

Lokale økologer

 

Oversigt

(denne spalte)

 

Rettigheder i kommunen

 

Vigtige klip fra nyheder

> 3. Vedenskrig - Hvordan undgår vi den?

> 30 timers arbejdsuge.

> 30'erne - er de på vej tilbage?

> Banker

> CETA og TTIP

> EU

> Fagforeninger

> Fatigdom

> Flygtninge

> Kurdere

>> Lande

>> Syrien

>> USA

> Love

> Miljø

> Nyliberalisme

> Offentlig ansat

>> Partier

>> Dansk Folkeparti

>> Socialdemokraterne

> Populisme

> Racisme

> Sikkerhedspolitikl

> World Social Forum

Sidens top

 

hoved