Dagpenge: EU blander sig mere og mere i vores velfærd. I disse dage oplever vi et angreb på dagpengesystemet. Det er hverken overraskende eller nyt at EU blander sig, men det skal stoppes, og det haster.

Dagpengene kommer under pres, fordi EU kan vedtage, at borgere fra andre EU-lande skal have langt nemmere ved at optjene ret til dagpenge end herboende borgere. Kort og godt foreslår EU-parlamentet, at man skal kunne tage sin optjening med. Andre EU-landes borgere skal så kun arbejde i Danmark og kun være medlem af en dansk a-kasse i én dag, før de får ret til dagpenge. Penge, som man også kan tage med ud af landet i op til seks måneder...

...Jeg mener, vi skal tage magten tilbage. Lige nu kan Danmark faktisk sætte foden ned overfor angrebet på dagpengene. Jeg vil derfor opfordre statsministeren til at trykke på den stopknap, som desværre er regeringens eneste mulighed for at stoppe EU's indblanding i det danske dagpengesystem. Aktivér artikel 48 i Lissabontraktaten, før det er for sent.

link til artiklen

Faktablade om Den Europæiske Union

om artikel 48

...Med Lissabontraktatens ikrafttræden kan Europa-Parlamentet forelægge forslag til revision af traktaterne, hvilket Rådet, medlemsstaternes regeringer og Kommissionen allerede havde mulighed for tidligere. En sådan revision vil normalt kræve, at der indkaldes et konvent, der anbefaler ændringer til en regeringskonference (Det Europæiske Råd kan dog efter Europa-Parlamentets godkendelse beslutte ikke at indkalde et konvent (artikel 48, stk. 3, andet afsnit, i TEU)). En regeringskonference kan derefter indkaldes for efter fælles overenskomst at fastlægge ændringer til traktaterne Det vil imidlertid også være muligt at foretage en revision af traktaterne uden at indkalde til en regeringskonference og ved hjælp af de forenklede revisionsprocedurer, når revisionen omhandler Unionens interne politikker og foranstaltninger (artikel 48, stk. 6 og 7, i TEU). Revisionen vil i så tilfælde blive vedtaget som en afgørelse fra Det Europæiske Råd, men kan dog kræve godkendelse af medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale regler for ratifikation...

link tl artiklen

Britisk Labour er for venstreorienteret

Arbejderen d. 24/5 - 2018
(kræver abonnement)

EU vil stoppe Corbyn
EU-politikere og embedsmænd, der forhandler en Brexit-aftale, vil hindre, at Labour-leder Jeremy Corbyns nationaliserer, hvis han bliver premierminister. Det kan ske ved blandt andet en flyveforbuds-zone for britiske fly over EU-området.

EU frygter, at Storbritannien ved næste parlamentsvalg vælger en Labour-regering under ledelse af Jeremy Corbyn, der vil nationalisere britisk jernbane- og energinet...

...Blandt andet kan EU indføre flyveforbud for britiske fly i EU-området, hvis Corbyn forsøger at give statsstøtte til britisk industri. EU kan også beskatte britisk eksport til EU, blokere for britiske finansinstitutioner på EU-markeder og indføre mere omfattende toldkontrol.

Det fremgår af udtalelser, bragt i det britiske dagblad The Times, fra EU-repræsentanter, som er tæt på Brexit-forhandlingerne mellem EU og Storbritannien...

Læs hele artiklen

Sidens top

The new face of European resistance- Protests at the EU summit in Gothenburg 2017and political background - part 1

17/11 - 2017

læs deres raport fra mødet

Partier vil endegyldigt forhindre dansk afstemning om EU-medlemskab

DR d. 26/2 - 2017

De Radikale, Alternativet og SF vil have fælles aftale om, at der ikke skal udskrives afstemning om dansk EU-medlemskab.

Det danske EU-medlemskab skal ikke til en folkeafstemning. I hvert fald ikke, hvis det står til De Radikale, Alternativet og SF. Og nu vil de tre partier have en fælles aftale blandt de EU-positive partier, om at en afstemning ikke kan komme på tale, uanset hvem der måtte være statsminister.

Læs hele artiklen

Sidens top

Svar til Holger K.: Uden venstreorienteret EU-kritik vinder højrenationalisterne

Information d. 6/1 - 2017

Holger K. Nielsen fra SF går i Information den 3. januar til angreb på Enhedslistens EU-modstand. Han fortæller en historie om en kamp med kun to sider: Den nationalistiske højrefløj med bl.a. Marine Le Pen i Frankrig og Dansk Folkeparti på den ene side og EU-tilhængerne på den anden. Ifølge SF hjælper man altså højrenationalisterne, hvis man ikke hopper med på EU-elitens vogn.

Det er både et forfejlet og et farligt billede. For Holger K. Nielsen glemmer den ulighed og den utryghed blandt almindelige mennesker, som EU-elitens økonomiske politik fører med sig. Og som netop er det yderste højres vigtigste brændstof.

Vores opgave på venstrefløjen må aldrig blive at beskytte en økonomisk og politisk elite af ren og skær frygt for højrenationalisterne. Så hjælper vi det yderste nationale højre, og så har vi først for alvor tabt...

...

Tro på venstrefløjen

Jeg tror på, at venstrefløjen har løsningerne. Jeg mener af hele mit hjerte, at vi er nødt til at gøre op med en elitær, ultraliberalistisk økonomisk politik. Både fordi den skaber ulighed og tillader, at en lille elite løber med alle værdierne, mens alle andre bliver ladt tilbage. Men også fordi en sådan ulighedsskabende politik skaber de perfekte vækstmuligheder for fremmedfrygt og højrepopulisme.

Den rammer nemlig hårdt i samfundets nederste lag og spiller folk ud mod hinanden. Og det er lige præcis, hvad det yderste nationalistiske højre har brug for.

SF er faret vild i selskabet med de gamle magtpartier, der lykkeligt accepterer EU’s økonomiske politik. Eksempelvis med den budgetlov, der også forhindrer Danmark at føre en økonomisk politik til gavn for velfærdssamfundet, som SF stemte igennem som regeringsparti.

Det er at opgive troen på venstrefløjens projekt om en anden og mere retfærdig verden, hvis man som Holger K. Nielsen accepterer, at der kun er to veje – ultraliberalisternes EU eller nationalisternes modstand. Han er ikke kun endt i dårligt selskab med den økonomiske og politiske elite.

Han overser også, at det er præcis deres ræs mod mere ulighed og social dumping, der skaber den modstand, som Marine Le Pen og højrenationalisterne samler op lige nu.

Hvis vi som venstrefløj ikke begynder at pege på en tredje vej, noget bedre end valget mellem nationalisme og elitens ultraliberalisme, så taber vi virkelig. Det er ikke SF, men eliten, der får lov til at diktere den økonomiske politik, hvis EU fortsætter som hidtil. Det tjener ikke helt almindelige mennesker, og det skaber netop grobund for højrenationalisterne, som ikke vil erstatte EU med et andet og progressivt internationalt samarbejde, men vil bygge mure i stedet.

Jeg har al mulig forståelse for, at Holger K. Nielsen har valgt det mindste af to onder, hvis han mener, at det er de to eneste veje, der er. I Enhedslisten tror vi blot på – og kald os bare naive – at det er venstrefløjens værdier som social retfærdighed, omfordeling fra top til bund, lighed, grøn omstilling og et rummeligt menneskesyn, der bedst løser problemerne for den brede befolkning. Det kæmper vi for. Vi har ikke tænkt os at melde os på hverken ultraliberalisternes eller højrenationalisternes hold...

Læs hele artiklen

Sidens top

Enhedslisten er faret vild i europapolitikken

Information d. 3/1 - 2017

af Holger K. Nielsen er medlem af Folketinget for SF og tidligere udenrigsministe.

Det er ærgerligt, at mine gode venner i Enhedslisten er havnet i en gammel EU-modstanderposition. For det bliver ikke Enhedslisten, men den yderste højrefløj, der kommer til at definere Europa, hvis EU går i opløsning…

…Med sin blinde EU-modstand bilder Enhedslisten sig ind, at den leverer et venstreorienteret modsvar på den højreorienterede udfordring, som Europa står overfor, men i stedet ender partiet med at gøde jorden for samme. Dem, der styrkes af Enhedslistens ukritiske EU-modstand, er i sidste ende de højreorienterede reaktionære typer som Marine Le Pen, Frauke Petry fra tyske AfD, Geert Wilders og ikke mindst Putin…

…Internationalt engagement, solidaritet og samarbejde er en naturlig del af venstrefløjens dna. Det er det, højrefløjen i Europa ønsker at ødelægge. Det bliver ikke venstreorienterede, men derimod stærkt højreorienterede kræfter, der kommer til at præge udviklingen i et splittet Europa. Er Enhedslisten helt ligeglad med, hvad der kommer i stedet for EU – bare det braser sammen?

Tiden er inde til et EU-opgør på venstrefløjen. Det er ikke længere godt nok at stå på sidelinjen og kritisere og lukke øjnene for, hvilke dramatiske konsekvenser det kan få. Enhedslisten har i mange år kunnet holde virkeligheden ude, men presset stiger, og skuden tager vand ind. Det er på tide, skipperen får set på fartøjets tilstand. Enhedslisten bør hurtigst muligt genoverveje sin ukritiske EU-modstand.

Sidens top

Pernille Skippers kommentar på Facebook

Holger K. Nielsen fra SF går i Information i dag til angreb på Enhedslistens EU-politik. Han fortæller en historie om en kamp med kun to sider: Den nationalistiske højrefløj med bl.a. Marine Le Pen i Frankrig og Dansk Folkeparti på den ene side og EU-tilhængerne på den anden. Ifølge SF hjælper man altså højrenationalisterne, hvis man ikke hopper med på EU-elitens vogn. Det er både et forfejlet og farligt billede. Og det virker som om, Holger K. helt har opgivet troen på venstrefløjens projekt.

For Holger K. glemmer den ulighed og den utryghed blandt almindelige mennesker, som EU-elitens økonomiske politik fører med sig. Globaliseringen virker ikke for almindelige mennesker. Den virker for eliten. Og EU er i høj grad bannerfører for netop det ultrafrie marked, der træder på lønmodtagerrettigheder, skaber social dumping, gennemtvinger sociale nedskæringer og efterlader almindelige hårdtarbejdende folk utrygge.

For det første synes jeg, at Holger K. viser meget lidt tiltro til de venstreorienterede projekt, hvor social retfærdighed, lighed og respekt for menneskerettigheder står forrest, hvis han accepterer, at der kun er to veje - ultraliberalisternes EU eller det yderste nationalistiske højre.

For det andet mener jeg faktisk, at han putter mere brænde på det bål, som nationalisterne lukrere på. De bruger nemlig utrygheden, uretfærdigheden til at opildne til had og splittelse. Det skal vi ikke lade dem. For de har ikke løsningerne. Det har venstrefløjens progressive projekt, hvor internationalt samarbejde handler om solidaritet, medmenneskelighed og retfærdighed - ikke ensidig fokus på virksomhedernes og aktionærernes profit.

Vores opgave på venstrefløjens må aldrig blive at beskytte en økonomisk og politisk elite af ren og skær frygt for højrenationalisterne. Så hjælper vi det yderste nationale højre, og så har vi først for alvor tabt.

Rundt om i Europa øger venstrefløjen modstanden mod EU. Og Enhedslistens og SF's fælles søsterpartier i Sverige, Norge, Frankrig, Portugal og Spanien samler sig mere og mere om arbejdet med konkrete alternativer og et EU-arbejde på to ben - forsøget på at reformere og udarbejdelse af alternativer til EU.

Fordi hvis venstrefløjen ikke leverer løsningerne for et andet Europa, der handler om mennesker og miljø, lønmodtagere og dem der knokler. Hvis venstrefløjen ikke siger fra over for eliten, kræver demokratiet tilbage og samler modstanden. Ja, så vil højrenationalisterne og deres ønske om at bygge mure og skabe had gøre det.

Jeg vil ønske, at Holger og konen og resten af SF ville gå med os andre i det arbejde i stedet for at tegne fejlagtige og unuancerede billeder af Enhedslistens EU-politik. Vi andre har ikke opgivet troen på et progressivt alternativt og en verden fri for både ultraliberalisternes leflen for eliten og højrenationalisternes had.

Sidens top

Søren Søndergaards kommentar i Information

Tak til Holger K. Nielsen for hans bidrag til den fortsatte diskussion om venstrefløjens EU-politik. Den er både vigtig og nødvendig.
Meget af det, Holger skriver, er jeg enig i, bl.a. hans udgangspunkt: ”Alt det, vi anser for at være vigtigt, er udfordret: fred, demokrati, lighed, mindretalsbeskyttelse, menneskerettigheder, pressefrihed osv.”.
Det store spørgsmål er så, hvad vi gør ved det. Og her har Holger og jeg nogle uenigheder. Men først skal nogle misforståelser ryddes af vejen.
Holger skriver, at Enhedslistens EU-modstand er ”blind” og ”ukritisk”. Det har jeg svært ved at genkende. For det er jo ikke sådan, at vi bare stemmer nej til alt, hvad der har med EU, at gøre. Vi forholder os konkret til hvert eneste forslag fra EU – og vi stemmer for alle, som vi anser for at være til fordel for den danske befolkning, for befolkningen i EU og for de mange fattige mennesker uden for EU (glem aldrig dem, når du snakker EU, Holger!). Det ved Holger bedre end nogen fra vores arbejde i folketingets Europaudvalg, hvor vi hver fredag tager stilling til EU-lovgivning og hvor jeg vil vove den påstand, at Enhedslisten er blandt de mest velforberedte. Men det er helt korrekt, at vi aldrig stemmer ja til et dårligt forslag, bare fordi det kommer fra EU.
Holger skriver, at ”Plan B” er ”navnet på Enhedslistens seneste europasatsning”. Nej, ”Plan B” er ikke Enhedslistens, men et projekt, som er opstået med udgangspunkt i en række partier på den sydeuropæiske venstrefløj, og som Enhedslisten er gået med i. Bl.a. derfor var vi værter for den seneste Plan B-konference den 19-20. november i København, hvor repræsentanter for europæiske venstrefløjspartier, som tilsammen repræsenterer over 20 millioner vælgere, deltog. De første Plan B-konferencer fandt sted i Paris og Madrid og den næste finder sted i Rom den 11-12. marts. Derfor er det også en misforståelse, når Holger viderebringer myten om EU-modstand, som noget der er ”forankret på højrefløjen”. Han kan jo blot ved lejlighed spørge sine svenske, norske og islandske søsterpartier.
Og så til uenigheden: I Holgers verden er svaret på den stigende polarisering i verden og på EU’s krise, at vi på venstrefløjen bakker endnu mere op om EU. Vi skal selvfølgelig forsøge, at trække EU i en mere grøn og solidarisk retning, men uanset om det lykkes eller ej, så skal vi bakke op bag EU som institution.
Efter min mening er det en voldsom undervurdering af de ulykker, som er skabt af euroen og af EU’s neoliberalistiske politik (baseret på Lissabon-traktaten, som det kræver enstemmighed blandt alle EU-lande at ændre).
På Plan B-konferencen i København forklarede repræsentanten for Venstreblokken i Portugal (et parti, som hidtil har været positivt over for EU som institution), at det nu var nødvendigt at forberede et brud med euroen vel vidende, at det også kan medføre et brud med EU. For den euro-politiske spændetrøje gjorde det umuligt for den socialdemokratiske regering i Portugal (støttet af netop Venstreblokken og Kommunistpartiet), at gøre noget ved den store fattigdom i Portugal. For dem handler det ikke om ideologi, men om, at hvis arbejdsløse og fattige portugisere skal sikres brød på bordet, så er et brud nødvendigt – ikke om 10 år, men her og nu.
Denne situation er en gentagelse af, hvad vi har oplevet i Grækenland, siden Syriza vandt magten i januar 2015. Deres nødråd til Bruxelles om at måtte føre en lidt lempeligere økonomisk politik til gavn for de arbejdsløse og de fattigste blev fuldstændig afvist. Syriza-ledelsen valgte Holgers kurs og forblev i euroen og EU med det resultat, at de er blevet administratorer af et fattigdomshjem, hvor stor set al samfundsmæssig ejendom er solgt til udenlandske kapitalister og hvor nøden blandt almindelige mennesker er enorm. Samtidig har den EU-dikterede nedskæringskurs ikke forhindret, at gældsætningen er fortsat – bl.a. fordi EU-lederne tilsyneladende havde ”glemt”, at jo mere man skærer ned i en økonomi, jo tungere kommer gælden til at veje.
Måske nogen kan leve med, at millioner af EU-borgere lider under de EU-dikterede nedskæringer, hvis blot EU spiller en positiv rolle på den internationale scene (hvor der ved gud er brug for positive rollemodeller). Men i den sammenhæng må det bestemt være årets underdrivelse, når Holger kalder EU’s håndtering af flygtningekrisen for ”famlende”. Den har være en katastrofe. Først og fremmest for flygtningene og dernæst for de undertrykte folk i de autoritære regimer, som flygtninge flygter fra eller igennem. I øjeblikket er EU i gang med en gigantisk oprustning af de ydre grænser, som vil gøre selv Dansk Folkeparti misundelig. Og aftalen med Tyrkiet, hvor Erdogan betales for at holde flygtninge væk, bliver kopieret til en række andre lande, som f.eks. Libyen.
Der er ingen tvivl om, at massearbejdsløsheden og den massive nedskæringspolitik (kombineret med arbejdskraftens fri bevægelighed i EU) har givet fremmedfjendske grupper på højrefløjen vind i sejlene. Men det er en total fejvurdering, at venstrefløjen kan imødekomme den berettigede vrede, som millioner af EU-borgere føler, ved at stille op i EU-hyldestkoret sammen med Løkke, Merkel, Cameron, Renzi, Rajoy, Tusk eller Jean-Claude Juncker, som har stået i spidsen for EU-politikken. Det vil blot overlade banen til en højrefløj, som er endnu mere rabiat.
Som nævnt indledningsvis deler jeg Holgers beskrivelse af de alvorlige udfordringer, vi står overfor. Men når jeg læser Holgers indlæg, så slår det mig, hvor fraværende det sociale spørgsmål er. Hvordan kan man overhovedet analysere EU uden at tage udgangspunkt i de over 100 millioner EU-borgere, som lever omkring eller under EU’s officielle fattigdomsgrænse? Som socialister og internationalister må den vigtigste opgave derfor være – sammen og i hvert enkelt land - at kæmpe for en anden økonomisk politik og en anden fordelingspolitik end den, som EU fremmer og i en række lande har dikteret.
Hvis en sådan politik pludselig kan få lov til at blive gennemført inden for rammerne af EU, så fint for mig. Men hvis valget står mellem EU og så forsvar af ordentlige levevilkår for hele befolkningen og især de mest udsatte, så er jeg ikke i tvivl om valget. Det synes jeg heller ikke Holger burde være.

Sidens top

Holgers kommentar til Søren Søndergaards kommentar i Information

Tak til Søren Søndergård for en civiliseret kommentar, hvor han forsøger at indkredse politiske uenigheder.
Jeg stiller ikke spørgsmålstegn ved EL’s seriøsitet i det daglige arbejde i Europaudvalget. EL (og ikke mindst Søren selv) er uhyre velforberedte og tager politisk stilling til de enkelte forslag. Vi er jævnligt uenige, men ofte også enige. Det er rigtigt, at EL ikke afviser alt, men det kræver godt nok stor overvindelse hvis man må indrømme, at der også af og til kommer noget fornuftigt fra EU. Og her ligger et problem: i stedet for at betragte EU som et "ondskabens imperium" var det måske mere frugtbart at indtage en mere nuanceret grundholdning. Hvor EU anskues som det, det er: en politisk kampplads, hvor vi i Europa forsøger at løse de problemer, der ikke mindst ud fra en venstrefløjsoptik må løses internationalt. Fungerer det til fredsstillende? Nej. Er det for højreorienteret? Ja. Er beslutningskraften i øjeblikket lammet? Ja. Kan det gøres bedre? Ja.
Betyder det så, at vi skal vende tilbage til en tid, hvor alle politiske beslutninger skal tages i nationalstaterne? Det mener den europæiske højrefløj - det er nærmest patetisk at observere de britiske Brexit-folks bragesnak om at nu har Storbritannien genvundet sin nationale selvstændighed.
Jeg er helt med på, at EL ikke er enig med den europæiske højrefløj, men pointen i min kronik er, at partiet ikke desto mindre kommer til give den dagsorden medløb ved en Europapolitik, som overordnet satser på at Danmark skal ud af EU og at det i øvrigt vil være en fordel, hvis EU går i opløsning. Resultatet bliver et dårligere Europa.
Vi er nødt til at holde fast i EU og tage kampen indenfor EU. Og dette ikke mindst på et tidspunkt hvor der er enorme centrifugale kræfter i spil. Foruden Brexit er der faktisk en reel chance for at Marine Le Pens bliver fransk præsident og trækker Frankrig ud af EU. Der er stærke nationalistiske kræfter på spil i en række lande - Danmark inclusive. Putin spiller helt bevidst på splittelsestendenserne. Trump er bedste ven med Farage og vil sandsynligvis spille det samme spil. Det er faktisk ret alvorligt og giver i alt fald hos mig store bekymringer om fremtiden på vort kontinent.
Et Europa uden et institutionelt samarbejde som EU vil gøre det vanskeligere at løse grænseoverskridende problemer og give et politisk modspil til finanskapitalens hærgen. Modspillet er p.t. for svagt, men det er jo ikke et argument for, at vi på venstrefløjen ikke skal arbejde for at styrke det.

Efter EU-udspil om velfærdsydelser

LO og FTF frygter pres på dagpengene

Arbejderen d. 16/12 - 2016

Skal EU-borgere have ret til at tage dagpenge med til udlandet i op til seks måneder? Nej, mener LO og FTF. Heller ikke arbejdsgiverne bryder sig om forslaget fra EU-kommissionen.

EU-borgere skal kunne tage danske dagpenge med til udlandet i op til seks måneder. Det foreslår EU-kommissionen i et helt nyt udspil, der skal sætte medlemslandenes velfærdsydelser i system uden at anfægte grundstenen i EU - princippet om fri bevægelighed af varer, tjenester og arbejdskraft...

…I dag er det muligt for EU-borgere fra eksempelvis Polen eller Rumænien at tage dagpenge med til deres hjemlande i op til tre måneder, og først efter mindst tre måneders beskæftigelse.

– Jeg er meget ærgerlig over, at Kommissionen vil gøre det muligt at medtage danske dagpenge til et andet EU-land i op til seks måneder, når grænsen i dag er på tre måneder. Det er at gå fra ondt til værre, siger Bente Sorgenfrey…

...Lizette Risgaard mener, at de danske velfærdsydelser ligefrem kan øge problemerne med social dumping.

– For meget høje børnepenge betyder jo også, at den pågældende udenlandske lønmodtager har ”råd til” at acceptere en lavere løn i Danmark, da vedkommende jo ”kompenseres” med meget høje børnepenge. Hermed kommer børnepengene til at virke som social dumping, og det er bestemt ikke hensigtsmæssigt, siger Lizette Risgaard...

Læs hele artiklen

Sidens top

Poul Eck Sørensens blok

Kontakt:

Poul Eck Sørensen
61 67 82 49
poul@peaceweb.dk

Sidens top

The Art of Tolerance – An idea on its tour around the world!

"We have to get to know each other better ...
... it makes us understand one another better,
trust each other more, and live together more peacefully."

link til siden

bjorn