6. August i Heerups have mod atomvåben
|
Klimafolkemødet 20221. – 3. september 2022 – Middelfart - Se programmet for
Foreningernes dag - lørdag d. 4/9 - 2022
|
Forsiden > Nyheder > Nyliberalisme | Kontakt - Oversigt |
Neoliberalisme
Boganmeldelse Mosler skyder neoliberale dogmer nedArbejderen d. 19/5 - 2017 Warren Moslers bog kan sparke gang i en nødvendig ideologisk debat om, hvordan vi gør os fri af økonomiske kriser, finanskriser, arbejdsløshed og fattigdom. Men han har slet ikke blik for kapitalens profitinteresser. Det er altid positivt, når en fremtrædende økonom skyder de neoliberale dogmer og myter om "den nødvendige økonomiske politik" ned. Og det gør den amerikanske økonom Warren Mosler i sin debatbog fra 2010, "Seven deadly innocent frauds of economic policy", der nu er udkommet på dansk med titlen "De syv dræbende naive bedrag i økonomisk politik". Det er utvivlsomt bogens største fortjeneste, at den tager fat i nogle af de mest sejlivede neoliberale myter, som vi får tudet ørerne fulde med - også herhjemme, fordi de er selve grundlaget for EU's økonomiske politik. Mosler forklarer grundigt, ud fra en klassisk keynesiansk synsvinkel, at der ikke er noget hold i disse myter… …Derfor kan Mosler også i fuld alvor erklære, at man kan afskaffe arbejdsløsheden i USA over en weekend, ved at gøre brug af hans politiske forslag. Mosler tager simpelthen udgangspunkt i, at alle er interesseret i at afskaffe arbejdsløsheden, også kapitalen. Men kapitalisterne har jo netop brugt arbejdsløsheden som et effektivt middel til at presse lønnen i bund, og etablere en systematisk løndumping, ligesom de bevidst har brugt afmonteringen af den offentlige velfærd til det samme formål. Det giver ikke nogen mening, at tage udgangspunkt i den tese, at vi alle sammen vil hinanden det bedste. Det er for naivt…
Pres for privatisering
|
Linkbox med baggrund, analyser og debat om neoliberalismen.Nyliberalisme Seneste artikler
Gold nyliberalismeKristeligt Dagblad d. 5/7 - 2013 Eva Agnete Selsing ...DEN MODERATE OPLYSNING udfoldedes primært i den engelsktalende verden og havde sit fokus i virkeligheden, i det partikulære. Eksempelvis Smiths etik, der er leksikalsk organiseret, således at det nære, familien og venner er det vigtigste. Først derefter kommer resten af verden. Her er ingen abstrakte dogmer kun en virkelighedsnær beskrivelse af den menneskelige moralitet. Det nære over det fjerne, det konkrete over det teoretiske og fortænkte. Følelse over fornuft. Hume skrev, at fornuften er, og bør være, en slave af følelserne. Man kunne også, i et politisk perspektiv, nævne Burkes kritiske skrift om Den Franske Revolution, som han så som det ulykkelige udkomme af en apriorisk tænkning uden respekt for det givnes fakticitet... …Den helt store forskel mellem ny og klassisk liberalisme er således, at den sidstnævnte er grundlagt i medmenneskelighed og dens sociale etik i en moralsk følelse. Her værnes om de sociale dyder, som hænger sammen med de frihedsbærende institutioner. Mens den nye, radikale liberalisme hviler på streng rationalitet og dogmatisk dyrkelse af aprioriske principper i et system, hvor udgangspunktet er det rettighedshavende individ. Ja, de er faktisk hinandens modsætninger. Fra følelse og erfaring til formelsamling og spilteori. Fra virkelighed til konstruktion. Faren ved den nye liberalisme er først og fremmest den undergravning af friheden, som den radikale forfægtelse af principper betyder. De nyliberale forstår ikke de kulturelle og historiske institutioners betydning for vores frihed, og i hvilken grad de også hviler på understøttelse fra statsmagten. En understøttelse, der eksempelvis betyder opretholdelsen af nationens grænser. Sikringen af et vist folkeligt dannelsesniveau og fælles kulturhistorisk bevidsthed. Forrangen til fundamentale institutioner som familien og kristne værdier. Dét er frihedens fundament, og det er alt andet end goldt.
Gensyn med den omvendte verdenInformation d. 6/4 - 2013 De nyliberale tror, at de har sejret ad helvede til, men det er en politisk boble, der uundgåeligt vil briste. Præcis som vi så det for venstrefløjen i 1970’erne… …Vi oplever en ny politisk boble, der ikke kan undgå at briste. Vi ved, at en økonomisk boble er en kraftig vækstudvikling, hvor urealistiske forventninger til evigt høje prisstigninger til sidst bliver indhentet af virkeligheden, hvorefter billedet vender skarpt og priserne rasler ned. Det ser vi eksempelvis jævnligt på aktie- og boligmarkederne… …Væksten kan ikke genoprettes, og forskydninger i det politiske system kan heller ikke fortrænge krisen. Hvis en krise af denne dybde skal overvindes, vil det indebære helt nye økonomiske relationer og politiske institutioner. Vi lever stadig i en boble, men virkeligheden trænger sig på… Deres krise - vores løsninger Af Richard Seymour (Solidaritet, 2015, 263 sider) "Bogen er en analyse af nyliberalismen som følges op af en strategi for en kamp mod den." Med tillæg af Henrik Herløv Lund: Neoliberalisme og New Public Management i Danmark (side 213-254). Se Richard Seymour: Oprør mod eliten (Solidaritet, nr.1, marts 2015, s.36-38) + anmeldelser af engelske udgave af bogen nedenfor (Against Austerity).
Danskerne skal ikke tro sig sikre: Den neoliberale offensiv kommer til osPolitiken d. 6/5 - 2014 De neoliberale har benyttet krisen i Sydeuropa til at gennemføre hele deres program om sociale nedskæringer, privatisering og skattelettelser for de rige, siger den tyske forfatter Jürgen Roth. »Nej, nu skal du ikke tro, at jeg er begyndt at abonnere på sammensværgelsesteorier«. Den tyske journalist og forfatter Jürgen Roth afbryder flere gange sig selv under interviewet. For konklusionen i – for resten også titlen på – hans nye bog ’Der stille Putsch’ (’Det lydløse kup’) indbyder til at tale om sammensværgelser. Jürgen Roth har i mere end 25 år skrevet om korruption i øst og vest, om mafiaen og sammenspistheden mellem politikere og finansstærke foretagender, men blev selv overrasket, da han begyndte at endevende den politiske og økonomiske situation i de sydeuropæiske kriselande: »Jeg ville i første omgang egentlig blot finde ud af, hvem der havde ansvaret for kriserne i Grækenland, Portugal og Italien, men blev ret hurtigt klar over, at det kun var en lille del af et meget større billede. Kriserne i Sydeuropa er målbevidst blevet udnyttet til at afvikle årtiers sociale fremskridt, til privatiseringer og indskrænkning af lønmodtagernes rettigheder… …»I Grækenland, Italien og Portugal er deres forehavende blevet lettet af den enorme korruption, hvor den ene hånd vasker den anden – også i politik. Her findes en slags magthavende politiske familier, der på skift leder eller dominerer regeringer. Så de har været mere optaget af at redde deres eget skind end deres land. Mens fattige grækere døde af sult, fejrede de rigeste familier ’reformerne’ med en fest med champagne til over 7.500 kr. flasken«… …»Krisen er den oplagte mulighed for at ændre arbejdsmarkedet. Lige nu har Europas arbejdsgivere mulighed for at indføre lavtlønsjob, hvad der tidligere var meget svært for dem. Først siger de til folk, at der er for meget gæld. Gæld kræver overførsel af kapital. Altså må lønninger og pensioner beskæres for at få betalt gælden. Det var første skridt. Det næste er endnu vigtigere. Når de har udhulet de græske og portugisiske lønninger, tager sydeuropæerne nordpå, hvor de er parate til at arbejde under overenskomsterne. Dermed ødelægger de strukturer i Tyskland og England, og på den måde undergraves lønmodtagernes rettigheder i både syd og nord«…
Nyliberalisme er det nye sortInformation d. 9/3 - 2013 Fra venstre til højre anvender man nyliberalisme som et afpolitiseret styringsredskab. I nyliberalismens optik er politiske beslutninger et spørgsmål om nødvendigheder. Derfor må der indføres reformer, der effektivt løser de problemer, som det ineffektive demokrati ikke formår …Imidlertid er det vigtigt, at man på trods af disse forskellige definitioner ikke taber det afgørende ved nyliberalismen af syne: at den kan bevæge sig på tværs af partier, politikker og landegrænser som en nødvendig, men ofte anonym reformbølge. Nyliberalismen – og dens administrative variant New Public Management – har som styringsideologi en indbygget tendens til at afpolitisere sig selv. Den fremstiller politiske beslutninger som et spørgsmål om nødvendigheder. Skoler og universiteter er ude af stand til at uddanne de studerende til det globale arbejdsmarked. Reguleringen af finanssektoren er skadelig for konkurrenceevnen. Effektiviteten i de offentlige ydelser er for lav. Derfor må der indføres reformer, der effektivt løser problemerne. Hvordan kan nogen være uenig i det? Det er en politik, hvor effektiviteten af politiske handlinger er vigtigere end legitimiteten… …Ideologiens begrænsninger Det har en række negative strukturelle og intellektuelle konsekvenser. Den globale finanskrise, der begyndte i 2008, og den nuværende eurokrise er begge produkter af den uregulerede kapitalisme, som er skabt i de seneste tre årtier. Problemet er, at den nyliberale stat ikke besidder de nødvendige midler til at kompensere for det tab af institutionelle kapaciteter, som den medfører. Finanskrisen og klimakrisen har med tragisk tydelighed demonstreret, at fraværet af statslig regulering ikke skaber den velfærd og retssikkerhed, som borgerne har brug for…
Du kan kende den på smiletinformation d. 2/3 - 2013 ...»Man benytter sig af andre instrumenter end den synlige eller voldelige tvang: incitamentsstrukturer og andre fine ord, som dybest set handler om at gøre os alle sammen en smule angste. For ikke at leve op til dette med at klare os godt, tabe os, uddanne os rigtigt. Truslen om fiasko bliver gennemgribende for alle aspekter af livet, for hele vores måde at tænke og agere på. Hvis jeg ikke lever efter normen om vækst og konkurrence, hvis jeg ikke underkaster mig, bliver det ikke muligt at leve et godt liv,« siger Henrik Bang... ...Gabriele Michalitsch kalder nyliberalismen en »kontrarevolution mod den keynesianske velfærdsstat«... ...»Mange betragter sig selv som små virksomheder, der skal brande sig selv i sit netværk – man er hele tiden på jagt efter kapital, og kapital kan være meget andet end penge. Der foregår en kapitalisering af sociale bånd mellem mennesker. Hvilke venner man har, og hvor mange bliver en del af selvfremstillingen over for potentielle kunder. Netværket er netop et tegn på nyliberalismen: Vi skal skaffe os udbytterige relationer.« David Budtz Pedersen mener imidlertid ikke, at man bare skal afskrive denne udvikling som »forfald«. ...»Et land som Danmark, der ikke har særligt mange råstoffer, kan blive nødt til at leve af sine relationer til omverdenen. Men når økonomisk tænkning trænger ind på områder i statsapparatet eller i de sociale relationer, risikerer vi at tabe samfundets langsigtede demokratiske udvikling af syne.«.. Hvad den udvikling fører frem mod, vil Henrik Bang ikke spå om, men han er langtfra sikker på, at det bliver behageligt: »Vi har aldrig levet i en mere spændende tid, men den er også ekstremt farlig.« Gabriele Michalitsch mener, at den aktuelle økonomiske krise har forstærket nyliberalismens »autoritære, repressive træk«, og at resultatet bliver »voksende frustration og ligegyldighed over for demokrati«. David Budtz Pedersen fremhæver et andet træk ved nyliberalismen, som adskiller den fra det 20. århundredes ideologier: »Den er ikke mobiliserende som politisk program. Tværtimod er den anonym og afpolitiserende. Nyliberalisme er en form reduktionisme, der producerer et endimensionelt samfund. Det kan føre til en postdemokratisk tilstand, som vi ikke endnu kender konsekvenserne af.«...
Det nye mantra er ’marked i dybden’Information d. 2/2 - 2013 Ingen
økonomisk aktivitet er for lille, og intet menneskeligt behov for
perifært, når markedet skal udvikle nye muligheder. Det er tankegangen
i International Finance Corporation – en forgrening af Verdensbanken.
Det er en den motor, der skal give nyliberalismen et nyt liv, forklarer
den politiske økonom Toby Carroll »De fleste IFC-programmer falder i tre kategorier: Etablering af industrielt mono-afgrødelandbrug til produktion af f.eks. biobrændstof; store infrastrukturelle projekter, der skal sikre private virksomheders mulighed for at fragte naturressourcer ud af udviklingsregioner; og mikrolån til etablering af små virksomheder, ofte enkeltpersonsvirksomheder, der primært dækker over, at en kvinde f.eks. går rundt i sin landsby og sælger telefonkort. ’Økonomisk udvikling’ er reduceret til individuelle desperate overlevelsesprojekter.« IFC’s kerneydelse er at gøre investeringer i ’højrisiko’-lande attraktive: »I skrøbelige og konfliktramte stater vil den private sektor tøve med at sætte kapital på spil, og her er IFC villig til at tage større risici og demonstrere fordelene ved at investere i ’barske’ områder,« som IFC-direktøren Jin-Yong Cai udtrykker det. Men reelt bliver risici flyttet fra staten og kapitalen over på lokalsamfund og individer i et globalt økonomisk eksperiment, siger Toby Carroll.
Undskyld, er De nyliberalist?Information d. 29/12 - 2012 Politikken
og tænkningen i Danmark er nyliberalistisk, men politikerne og tænkerne
ville aldrig kalde sig selv det. Nyliberalismen er en ideologi uden
ideologer… …Som politisk tænkning og kultur er nyliberalismen ualmindeligt dominerende, men den er ikke båret af stærke ideer eller tænkere. Vi hører ikke Lars Løkke Rasmussen holde hyldesttaler til nyliberalismen, og statsminister Helle Thorning-Schmidt skriver ikke nyliberalist om sig selv på sin hjemmeside. De taler ikke om nyliberalismen, de styrer bare nyliberalistisk… …Principielt er kritikken af nyliberalismen sådan set også allestedsnærværende; den savner bare en politisk samling…
Charlie Chaplin
|
Kontakt:
Poul Eck Sørensen
The Art of Tolerance – An idea on its tour around the world!"We have to get to know each other better ...
Krystalnat fakkeltog 2017
|
Oversigt:
Forside og nye indlæg
Kontakt (venstre spalte)
Link parti
Fredslink
Lokale økologer
Oversigt(denne spalte)
Rettigheder i kommunen
Vigtige klip fra nyheder> 3. Vedenskrig - Hvordan undgår vi den? > 30'erne - er de på vej tilbage? > Banker > EU > Fatigdom > Kurdere >> Lande>> Syrien >> USA > Love > Miljø >> Partier > Racisme |