Offentligt ansatte
Regeringen vil sløjfe op til 20.000 offentligt ansatte
Politiken d. 7/12 - 2016
Regeringsgrundlaget vil betyde dårligere service i den offentlige sektor, vurderer tænketanken Kraka.
Det
er regeringens helt store forandringsprojekt. Står det til Venstre,
Liberal Alliance og de konservative skal den offentlige sektor
effektiviseres, udvikles og konkurrenceudsættes i langt højere grad end
tidligere. Men nye tal fra tænketanken Kraka viser samtidig, at der med
det nye regeringsgrundlag vil være markant færre hænder i den
offentlige sektor i fremtiden, hvis den politiske plan bliver ført ud i
virkeligheden.
»Det sandsynlige er, at vi dermed kommer
til at se en nedgang i de offentlige serviceydelser«, vurderer
cheføkonom og vicedirektør, Jens Hauch.
Det skyldes også,
at vi i de kommende år bliver markant flere ældre i samfundet. Skal man
matche det såkaldte demografiske træk, der tager højde for
befolkningsudviklingen, vil det ifølge Kraka kræve mellem 20.000 og
25.000 flere offentligt ansatte, end hvad resultatet af det nye
regeringsgrundlag bebuder...
læs hele artiklen
Sidens top
Et liberalt korstog for øget privatisering
Arbejderen d. 2/12 -2016
Tvungne
måltal for udlicitering, mere frit valg og udsalg af statslige
virksomheder. Kravet om mere privatisering gennemsyrer
regeringsgrundlaget.
Dørene til den offentlige sektor
skal åbnes på vid gab for private firmaer, mener den nye regering. Det
86 sider lange regeringsgrundlag lægger an til en omfattende
privatiseringsbølge i det danske samfund…
læs hele artiklen - kræver abonnement
Sidens top
Læger bakker
fødselschefen op
Politiken d. 30/11 -2016
Lægekollegium på Rigshospitalet har udsendt sympatierklæring til
fødselslæge Morten Hedegaard, der har forladt Rigshospitalet i protest
over arbejdsvilkår.
Lægerne på Rigshospitalets
fødefdeling forsøger nu at råbe politikerne og hospitalets ledelse op,
efter at fødselschefen Morten Hedegaard har opsagt sit job i protest
mod alt for lidt tid til de fødende.
Lægerne på afdelingen »deler Morten Hedegaards bekymring for afdelingens fremtid«, hedder det i en sympatierklæring.
Det
»foruroliger os, at man opadtil i systemet og fra politisk hold ikke
har været tilstrækkelig lydhør overfor de relevante bekymringer, som
Morten Hedegaard har udtrykt gentagne gange«, skriver lægekollegiet.
Hedegaards kolleger, som nu bemander afdelingen, kalder ham »en kapacitet uden lige«.
Morten
Hedegaard har selv fundet det umuligt at tage ansvaret for patienternes
behandling og medarbejdernes trivsel. Det skriver han i en afskedsmail
til medarbejderne.
Sådan lyder lægekollegiets sympatierklæringen:
»Morten
Hedegaard har valgt at tage sin afsked med den begrundelse, at han ikke
længere kan påtage sig det ultimative ansvar for patienternes
behandling samt medarbejderenes trivsel under de givne økonomiske
rammer.
Vi deler Morten Hedegaards bekymring for afdelingens fremtid.
Rigshospitalets
fødeafdeling har under Morten Hedegaards ledelse været præget af
korpsånd, tværfaglighed og stort fagligt engagement - de begrænsede
økonomiske rammer til trods.
Som lægekollegaer til Morten
Hedegaard foruroliger det os, at man opadtil i systemet og fra politisk
hold ikke har været tilstrækkelig lydhør overfor de relevante
bekymringer, som Morten Hedegaard har udtrykt gentagne gange. Skal vi
fremover fortsat yde fødselshjælp af den høje kvalitet, som vi dagligt
bestræber os på, må de nødvendige økonomiske rammer stilles til
rådighed.
Klinikchef Morten Hedegaard bliver, set fra et fagligt og kollegialt synpunkt, meget vanskelig - om ikke umulig at erstatte.
Morten
Hedegaard er en kapacitet uden lige. Ekstremt fagligt velfunderet,
empatisk og menneskelig i sin omgang med kollegaer, - og en
patienternes mand i ordets bedste betydning.
Vi er meget kede af, at det er kommet dertil, at Morten Hedegaard har valgt at tage sin afsked«.
- Signeret "Lægekollegiet Obstetrisk Klinik, Rigshospitalet"
Link til udtalelsen
Sidens top
Miraklet vi tager for givet
pov 23/11 - 2016
Vi
bør værdsætte og stå vagt om vores solidariske samfund, hvis ikke det
skal ende som en historisk parantes, skriver Marie-Elisabeth Lei Holm.
Det tænkte hun over, da hun for fire år siden var gravid med tvillinger
og boede i USA som udvekslingsstudent. Og igen nu, hvor højrenationale
kræfter vinder frem overalt i Europa. Kradser man blot en millimeter i
den politiske lak, så dukker privatiseringstanken og svækkelsen af det
sociale sikkerhedsnet frem til overfladen.
For fire år
siden var jeg udvekslingsstuderende på Barnard College og Columbia
University i New York. Den første del af min graviditet med mine nu
fireårige tvillingedrenge tilbragte jeg der. Alle studerende og ansatte
ved Columbia er omfattet af en privat forsikring, og derfor blev jeg
med det samme indrulleret i et omfattende sundhedsprogram. Man kan
forestille sig de hospitaler, som karaktererne fra tv-serien Beverly
Hills altid ender på: Dyre pastelfarvede møbler, væg til væg tæpper,
liljer og panoramaudsigt.
På grund af forsikringen, blev
jeg ikke holdt finansielt ansvarlig for de eksorbitante summer, som de
mange scanninger og sundhedstjeks (som alle er nødvendige i forbindelse
med enæggede tvillinge-graviditeter) løb op i. Hver scanning kostede i
omegenen af 2000 dollar og en almindelig undersøgelse cirka 1000
dollar. Jeg gennemgik cirka 3-4 af hver. You do the math...
læs hele artiklen
Sidens top
New Public Management er afgået ved døden
information d. 9/11 - 2016
Som
en af NPM-regimets højst placerede embedsmænd vil Adam Wolf gøre op med
mistillid, kontrol og registrering i sygehusvæsenet. En ny
styringsform, der ikke måler på produktion, men på om borgerne bliver
mere raske, er allerede ved at erstatte det forhadte NPM, lyder det fra
direktøren for Danske Regioner
’NPM har været et
fremskridt som helhed, men har haft bivirkninger. Og på et eller andet
tidspunkt tager bivirkningerne over, fordi man har løst hovedproblemet.
Derfor er vi er røget for langt over i mistillidsstyring, kontrol og
registrering, der ikke giver mening,’ siger Adam Wolf, adm.
direktør for Danske Regioner
’NPM
har været et fremskridt som helhed, men har haft bivirkninger. Og på et
eller andet tidspunkt tager bivirkningerne over, fordi man har løst
hovedproblemet. Derfor er vi er røget for langt over i
mistillidsstyring, kontrol og registrering, der ikke giver mening,’
siger Adam Wolf, adm. direktør for Danske Regioner
Jakob Dall...
Læs hele artiklen
Sidens top
Chefer krænker kritikere
i den offentlige sektor
Politiken d. 6/5 - 2016
Sygeplejersker,
pædagoger, lærere og politibetjente føler med god grund, at det er
blevet umuligt at udtrykke sig kritisk over for forholdene på deres
arbejdsplads.
Det er ikke længere muligt
for den nyuddannede sygeplejerske at sige højt, at hun synes, det er
uansvarligt, at hun skal være alene på afdelingen om natten. Det er
heller ikke muligt for pædagogen at ytre sin utilfredshed med
forholdene, når hun ikke kan nå at skifte alle børnenes bleer. Og
politibetjenten kan heller ikke længere være kritisk over for, at han
skal bruge sin tid på at opfylde måltal i stedet for at fange rigtige
banditter. Den fælles erfaring hos de offentligt ansatte er nu, at
deres kritik bliver lukket ned og afvæbnet – og vendt mod dem selv. De
får at vide, at det er dem selv, den er gal med«.
Sådan
lyder det fra lektor i sociologi Rasmus Willig, der er forfatter til en
række bøger om ytringsfrihed og kritik. I næste uge udkommer hans
seneste bog, ’Afvæbnet kritik’, der er resultatet af syv års arbejde.
Bogen dokumenterer en kultur, der præger fagprofessionerne, hvor kritik
ikke længere kan handle om almene problemstillinger i arbejdslivet, men
gøres til et anliggende, der har med den enkelte medarbejder at gøre…
…Så det er de offentlige chefer, du skyder på med bogen?
»Nej,
alle reproducerer den samme krænkelse. Cheferne har selv chefer, der
gør det samme, og cheferne har chefer, der siger det samme, og de har
en bestyrelse, som har en politisk ledelse, der siger det samme. Man
kan ikke skyde på en enkelt, det er i alle led. For også lederne har
mistet deres autonomi. Ingen går fri. Det er derfor, en del af svarene
på kritik er sætninger som: ’Jeg har det lige så svært som dig’, eller
’Jeg ville gerne, men vi har desværre ikke ressourcerne’, eller ’Det er
blevet bestemt på højeste sted – der er ikke noget at gøre’«…
...
Hvor kommer denne her kultur fra?
»Det
her er en udvikling, som er kommet med den neoliberale markedsideologi,
der nu hersker overalt; altså konkurrencestaten. Denne type ideologi
har bredt sig til med i hver eneste sektor i det offentlige. Vi må
huske på, at vi har at gøre med professioner, der for 15 år siden var
styret af en høj grad af autonomi, som i dag bliver detailstyret og
reguleret hvert eneste år af politikere og ministerier. Der er noget
nyt hele tiden – den ene reform når knap nok at blive gennemført, før
den næste er på vej. Når medarbejderne ytrer kritik af det, lyder der
svar som: ’Nu må vi jo se at få det bedste ud af det’. Det kommunikerer
jo underforstået ’Det er ikke godt det her, der røg pædagogikken i
børnehaven sgu, men der er ikke noget at gøre ved det’. Det er en
intensiveret konkurrence, der handler om at rejse sig op efter ethvert
nederlag og begynde på en frisk. Det handler om altid at være parat.
Medarbejderne skal være medgørlige i forhold til markedets krav om
konstant omstillingsparathed«...
Læs hele artiklen
Sidens top |
Få nu fagfolkene tilbage på direktionsgangen
Politiken d. 27/5 - 2016
De
problemer, vi oplever i de forskellige dele af den offentlige sektor,
er forbavsende ens. Det handler ikke så meget om mangel på resurser som
om forkert anvendelse af de resurser, der er til rådighed…
…
Arbejdet styres på lang afstand af professionsfremmede djøf’ere, og
deres incitament til at tænke nyt er forsvindende lille. Mens de
underordnede spilder oceaner af tid på meningsløs dokumentation, står
ingen til regnskab på direktionsgangen. Her belønnes notoriske fiaskoer
rutinemæssigt med gyldne håndtryk og forfremmelser. Selvkritik er en by
i Rusland.
Evnen til »at bremse nye tiltag,
før de løber af sporet« er ikke eksisterende. Kritik vendes mod
afsenderen eller affejes med henvisning til, at »ting tager tid«. Ofte
tages protester nedefra som udtryk for, at man er på rette vej, idet
opgøret med de fagprofessionelle er et mål i sig selv, og det skal gøre
ondt, før det bliver godt.
Endelig kan det
uden videre konstateres, at ledernes evner (til) at skabe mening og
motivation frem for afmagt, demotivation og stress har spillet fallit.
Lederne er tvunget ind i en rolle, hvor de ikke fremstår medspillere
for de underordnede, men som indpiskere og spilfordærvere. Det psykiske
arbejdsmiljø hænger i laser.
På britisk
grund har de to forskere Hood og Dixon gjort regnebrættet op efter 30
år med npm. De konkluderer, at npm har ikke har givet borgerne mere for
mindre, men mindre for mere.
Der skal en
helt ny ledelsestænkning til. Styrt mistillids- og kontrolregimet og
sats på offentlig innovation gennem mobilisering af medarbejdernes
faglige stolthed og borgernes resurser, lyder deres opfordring.
Det
genkendes på dansk grund, hvor de røde lamper har blinket om kap i en
snes år. Men teknokratiseringen af det offentlige synes at besidde en
sådan inerti, at den er urørlig i sin bane mod velfærdsstatens
ødelæggelse.
I årtier har professionerne
været sat uden for døren, mens afgørende beslutninger er blevet truffet
af folk uden fagprofessionel forankring. Skal et sammenbrud undgås, må
første fornødne skridt være, at fagfolkene kommer tilbage på
direktionsgangene.
Sidens top
David Marquet: Slip kontrollen og skab bedre resultater
Arbejdsglæde Live! d. 27. maj 2016
David
Marquet overtog i 1999 kommandoen på atomubåden Santa Fe, den dårligst
performende ubåd i den amerikanske flåde. Ubåden var aldrig klar til
tiden, den fejlede både på sine missioner og i sine sikerhedscheck og
der var ingen arbejdsglæde og stolthed blandt de 135
besætningsmedlemmer.
David fik vendt stemningen og
kulturen på båden 180 grader. Han uddelegerede ansvar til alle
“mellemlederne”, han ændrede kulturen og kommunikationen og han
afskaffede alt unødvendigt bureaukrati og besværlige systemer.
Resultatet
var tydeligt: Santa Fe blev den bedst performende ubåd i flåden og har
siden Marquet forlod den fortsat med at klare sig fantastisk.
David
talte første gang på vores konference i 2013. Denne gang vil han uddybe
historien og fortælle hvordan ledere kan få mere indflydelse ved at
udøve mindre kontrol. Hvordan vi kan træde væk fra KPIer og måltal og
give organisationen mere frihed og mening...
Se videoen
Sidens top
Lærerne stopper,
når tilliden er væk
Politiken d. 18/5 - 2016
En
ny kvalitativ undersøgelse af lærernes trivsel efter skolereformen
peger på, at manglen på frihed til at handle selvstændigt er en
hovedårsag til den aktuelle lærerflugt.
…
Noget peger på, at den store effektiviseringsiver og ønsket om
tidsoptimering og øremærkning af tiden har en alvorlig slagside, der
bl.a. går ud over det, som kaldes ’relationsarbejdet’, og som bl.a.
handler om at kunne hjælpe med at løse en konflikt eller at tage sig
af, at en elev mistrives.
På den baggrund
kan man spørge, om det nytter, at lærerne skal undervise flere timer om
ugen, hvis det samtidig betyder, at de ikke har tid til at tage sig af
de problemer omkring eleverne, der uvægerlig opstår. Al forskning peger
på, at eleverne kun lærer noget, hvis de har det godt og føler sig
trygge i skolen. Så måske skal man give lærerne noget af deres tid
tilbage, i tillid til at de vil bruge den godt…
Læs hele artiklen
Sidens top
Hvorfor skal kritiske lærere og sygeplejersker bare tage ja-hatten på
Politiken d. 3/5 - 2016
Svend Brinkmann, Professor i psykologi på Aalborg Universitet
Når skolelærere er kritiske over for skolereformen får de at vide, at de bare har at være mere selvkritiske!
…
Pedersen repræsenterer således en ekstrem 'mistankens hermeneutik',
hvor andres ytringer fortolkes ud fra, hvad de antages at ville opnå
med ytringerne – og ikke ud fra ytringernes manifeste indhold. Inden
for diskursanalysen kaldes dette 'the problem of stake' (problemet med,
at der altid kan være noget 'på spil'): Man kan altid opfatte
menneskers udsagn på to måder: Dels som udtryk for, hvad de faktisk
mener, og dels som udtryk for, at de søger at fremme deres
egeninteresse ved at ytre sig.
LÆS MEREDet er en myte, at offentligt ansatte er vildt stressede
Det
kan ofte være interessant at fortolke andre ud fra mistankens
hermeneutik. Men debatten bliver totalt afsporet, hvis det er den
eneste fortolkningsmulighed, vi har af andre…
…Det
er i sidste ende et alvorligt demokratisk problem, hvis kritikere
umyndiggøres, når de kritiserer samfundsudviklingen, og hvis
tilskuerperspektivet bliver dominerende i mellemmenneskelige
relationer. For demokratiet bygger på ideen om myndige borgere, der
deltager i hinandens liv og den fælles diskussion om samfundets
udvikling.
Læs hele artiklen
Sidens top
Bombe under 30 års styringstænkning: Hood og Dixon lægger New Public Management i graven
DenOffentlige.dk 21/12 - 2015
Dyrere
og dårligere offentlig sektor er hovedkonkonklusionen på to
internationalt anerkendte forskeres evaluering af styringsmetoden New
Public Management. Hood og Dixon har studeret engelske erfaringer og
konklusionen er opsigtsvækkende, skriver professor Jacob Torfing.
”Så
hvad kan vi konstatere efter tre årtier med NPM reformer? Det korte
svar er højere omkostninger og flere klager.” Det er den
opsigtsvækkende konklusion som to af Verdens mest anerkendte forskere i
New Pulic Management kommer med i en ny bog. I 1991 gav Christoffer
Hood den nye forvaltningspolitiske reformbølge, der søgte at øge den
offentlige sektors effektivitet gennem markedsgørelse,
præstationsledelse og nye informationsteknologier, navnet ’New Public
Management’ (NPM)…
…NPM
gav englænderne mindre for mere NPM lovede at skabe en billigere og
bedre offentlig sektor, men har i stedet skabt en offentlig sektor, der
både er dyrere og dårlige…
…Ser
man mere specifikt på de offentlige lønudgifter, så ender de efter 30
år med flere stigninger og fald på et højere niveau end udgangspunktet
på trods af, at antallet af offentlige medarbejdere er reduceret med
cirka en tredjedel. Forklaringen er øgede udbetalinger til private
aktører med udliciteringskontrakter, som altså er med til at gøre den
offentlige sektor dyrere end før…
…En
systematisk gennemgang af alle danske og internationale studier af
effektiviseringsgevinsten ved udlicitering viser et faldende udbytte
over tid. Hvor den gennemsnitlige effektiviseringsgevinst i følge
empiriske målinger var 10-15 % i perioden 2000-05 og 5-7 % i peioden
2005-10, så er gevinsten faldet til 2-3 % i perioden 2010-2015. Også
her har NPM altså svært ved at levere varen – specielt når man tager i
betragtning, at omkostningerne ved at udlicitere og kontrollere
kontraktoverholdelsen sjældent er modregnet i effektiviseringsgevinsten…
Læs hele artiklen
Sidens top
KORA - KL og Regionernes eget analyse institut.
KORA
gennemfører forskning og analyser, der kan fremme kvalitetsudvikling,
bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
Klik her
Sidens top |
