hoved
maj
3
Menu, Poul Eck Sørensen blok:
Forside og nyeste læserbrev m.m.
Kontakt
Kalender
Link parti
Link fredsarbejde
Lokale økologer
Oversigt
Rettigheder i kommunen
Solidariske foreninger
Støt hjælpe-organisationerne
Underskriftsindsamlinger
Vigtige citater fra
nyhederne
Arkiv for læsebreve m.m.

 

6. August i Heerups have mod atomvåben
Heerups Have - kl. 20

Mindedag og demonstration mod atomvåben.

Ud over talen vil vi synge et par sange og hygge os med hinanden bagefter.

Tale ved Lisbet Skou

Sange, kaffe, te og kage. 

se kalender for Esbjerg Fredsbevægelse

26. august starter klimakaravanen i Esbjerg

Kl. 15 er der start med talere og sange på Torvet.

Link til klimakaravanens hjemmeside

Link til klimakaravanens Facebookside

Link til klimakaravanens facebookside i Esbjerg

Klimamarchen deltager d. 2/9 i Klimafolkemødet i Middelfart

 


Klimafolkemødet 2022

1. – 3. september 2022 – Middelfart -

Se programmet for
Årets program for Klimafolkemødet er klar. Læs mere og lad dig inspirere af, hvordan vi kan skabe klimahandling sammen.

Link

 

Foreningernes dag - lørdag d. 4/9 - 2022
kl. 10 - 14:30

Se programmet for forenngernesdag klik her.

Du kan møde Esbjerg Fredsbevægelsen den dag.
Vi har vores bod på Torvet.

 

Hadets anatomi - d. 9/11 - 2022

Oplægsholder Jens-Martin Eriksen der er forfatter til bogen.

Link til bogen

 

 

ok2

 

Forside > Nyheder > Fagforeninger Kontakt - Oversigt

Fagforeninger

 

Fagbevægelsen kræver et stop for ulighed

Samfund d. 24/12 - 2018

Hvis en ny lov øger uligheden yderligere, skal politikerne forpligte sig til at vedtage en anden lovgivning, der reducerer uligheden tilsvarende.

Forskellen mellem rig og fattig er blevet for stor, og den stigende afstand mellem danskerne truer tilliden, sammenholdet og solidariteten i samfundet, lyder det fra LO-formand Lizette Risgaard:

»Vi er nødt til at råbe vagt i gevær nu. Den politik, der bliver ført, øger uligheden, og det truer sammenhængskraften og det, som har gjort Danmark stærkt.«

Tal fra LO viser, at de rigeste 10 pct. af befolkningen siden 2010 i gennemsnit har fået 65.000 kr. mere mellem hænderne om året, mens det tilsvarende beløb for de 40 pct. fattigste er 3.000 kr.

læs hele artiklen

 

Italiensk domstol udfordrer den danske model - EU-fagligt

Dom fra Italien underkender dansk arbejdsret, minister trækkes ind i sagen

En Italiensk domstol afviser, at et italiensk entreprenørfirma skal lægge den de 14 millioner kroner, som den danske Arbejdsret har pålagt den for at underbetale dets ansatte.

Hvis dommen bliver stående, så kan udenlandske firmaer roligt skrive under på selv de mest gunstige danske overenskomster og bagefter løbe fra regningen.

Dommen har skabt frygt i fagbevægelsen for, at udenlandske firmaer med dommen i hånden kan få frit slag til social dumping.

Det er første gang, den danske arbejdsret underkendes ved en domstol i udlandet, og det kommer bag på Palle Bisgaard, der er næstformand i 3F’s byggegruppe, som har kørt sagen.

– Jeg er ekstremt skuffet over, at den italienske domstol ikke anerkender dommen fra Arbejdsretten. Det er meget bekymrende at tænke på, hvilke konsekvenser det kan have for den danske model, hvis den her dom kommer til at stå til troende, siger han til Fagbladet 3F.

Læs hele artiklen

 

Bondo efter splittelse: Der er stadig sammenhold i fagbevægelsen

Folkeskolen d. 25/4 - 2018

Af: Martin Vitved Schäfer

Der er en trykket stemning ved Forligsinstitutionen, efter der i nat blev indgået et delforlig på det regionale område. Ifølge Anders Bondo skal lærerne ikke forvente at blive ladt alene i stikken, men han medgiver, at det er blevet sværere at lave en aftale.

Der var ikke mange positive ord blandt kommentarerne fra topforhandlerne, da de her til morgen mødte op til endnu en forhandlingsdag i Forligsinstitutionen.

Tidligt i morges indgik LO-forbundene et forlig med Danske Regioner. Et forlig, som hverken FTF- eller AC-organisationerne kunne skrive under på. Og ifølge Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen har det ikke gjort det lettere at lave en samlet aftale:

"Vi må håbe at vi alle sammen kommer i mål, men det er da ikke blevet nemmere", siger Anders Bondo og fortsætter:

"Delforliget synes vi ikke er godt nok, for ellers var det jo et forlig, vi havde indgået. Det er ingen hemmelighed, at jeg ønskede, at vi havde lavet forliget samlet, det har vi så ikke, men de andre organisationer er stadig i forhandling, og så må vi se, om vi kan nå i hus alle sammen stadigvæk".

"Det er ærgerligt for fagbevægelsens sammenhold"

Nattens delforlig gælder for cirka 40.000 ansatte i regionerne, mens der stadig ikke er en løsning for omkring 100.000 sygeplejersker, læger og andre regionsansatte. Men Anders Bondo vil ikke forholde sig til, om musketereden blandt lønmodtagerorganisationerne dermed er brudt:

"Det er Dennis Kristensen, der har opfundet begrebet musketered, så hvad definitionen er på den, det må stå for hans regning. Jeg tror stadigvæk, der er masser af energi i det sammenhold, der er i fagbevægelsen, og jeg håber stadig på, at vi alle sammen kan komme i mål", siger lærerformanden.

Mens flere af lønmodtagerorganisationerne stod tomhændet tilbage efter delforliget i nat, forventer Anders Bondo dog ikke, at det samme sker på det kommunale område:

"Jeg tror ikke, det betyder så meget, men det svækker vores samlede muligheder. Det tror jeg er helt åbenlyst. Det er ikke nemmere at få lavet en aftale nu for os alle sammen. Det siger sig selv, at det havde været meget nemmere, hvis vi havde gjort det sammen"

Skal lærerne frygte at blive efterladt på perronen ligesom i 2013?

"Nej, det tror jeg bestemt ikke. Det er der ikke noget der tyder på. Der er fantastisk stor opbakning fra langt de fleste organisationer", siger Anders Bondo.

Mens 11 forbund, blandt andre FOA og HK Kommunal, i nat indgik forlig på det regionale område, står den største regionale lønmodtagerorganisation, Dansk Sygeplejeråd uden for forliget. Formand Grete Christensen er ifølge eget udsagn "spændt" på at mødes med formandskollegaerne efter nattens forløb:

"Der er ingen tvivl om, at fællesskabet har været helt unikt. Det har også gjort, at vi har fået presset arbejdsgiverne til det yderste på rammen og på privatlønsværnet, og det skal vi rose os selv for", siger hun og kalder det "ærgerligt", at der kun er indgået et delforlig på det regionale område: "Jeg er overrasket over, at de synes det var rigtigt at gå på nuværende tidspunkt. Jeg synes, det er ærgerligt for fagbevægelsens sammenhold".

Ifølge Grete Christensen står døren åben hos regionerne til, at flere organisationer kan tilslutte sig delforliget. "Vi synes stadigvæk der mangler noget, så nu skal vi diskutere, hvordan vi griber det an", siger hum.

Læs hele artiklen

 

LO-boss bakker op om brud på musketeraftale

Børsen d. 25/4 2018 Af Troels Beha Pedersen

LO's formand Lizette Risgaard støtter i en udtalelse, at FOA-formand Dennis Kristensen og flere andre LO-forbundene i nat sagde ja tak og skrev under på en overenskomstaftale for de ansatte i regionerne.

"Jeg håber, at gennembrudsforliget, ligesom på det private område, kan bane vejen for at alle kommer i hus med en forhandlet løsning, siger Lizette Risgaard.

Aftalen indebærer en lønstigning på 8,1 pct. over de næste tre år til 46.000 ansatte i regionerne , hvor de ansatte er organiseret i forbund som tæller HK Kommunal, Socialpædagogerne og 3F samt otte andre LO- og FTF-forbund.

læs hele artiklen

 

 

Klip fra siden en løsning for alle

Hvad er en løsning for alle?

Det offentlige arbejdsmarked er delt op i tre sektorer: Stat, regioner og kommuner. Der forhandles selvstændigt på alle tre områder, men alle organisationer står sammen om tre fælles krav, der skal være opfyldt for at kunne indgå en aftale:

Lønudviklingen for offentligt ansatte skal følge lønudviklingen for privatansatte

Regeringens økonomer forudser en lønudvikling for de privatansatte på mindst 8,6 procent de næste tre år. De offentligt ansatte har rejst krav om en lønudvikling, der følger udviklingen for deres private kolleger.

Læs mere her

Den betalte spisepause skal genbekræftes i overenskomsten

Mange offentligt ansatte har haft betalt spisepause siden 1921. Den er der nu skabt utryghed omkring, fordi Moderniseringsstyrelsen har udsendt et brev, hvor de skriver, at lokale arbejdsgivere kan opsige spisepausen uden forhandling. Kravet om den betalte spisepause handler om at skabe tryghed om, at de vilkår offentligt ansatte har i dag ikke pludselig kan forsvinde i morgen, hvis arbejdsgiveren beslutter det. Derfor koster det ikke en krone at imødegå kravet.

Læs mere her

Ingen skal have løn eller arbejdstid reguleret via en lov

Der er tre grundlæggende elementer i en overenskomst: 1) Aftalen indgås mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i fællesskab, 2) aftalen sætter rammer for løn og 3) aftalen sætter rammer for arbejdstid. Men lærerne har i dag ikke en overenskomstaftale om deres arbejdstid. Den er i stedet fastsat i en lov, som de ikke har haft indflydelse på. Det er en uholdbar skævvridning af den danske model, at en hel gruppe lønmodtagere på femte år får reguleret deres arbejdstid ved en lov og ikke ved en aftale indgået mellem parterne. Derfor lyder et fælles krav, at der skal indgås aftale om lærernes arbejdstid.

Læs mere her

 

 

 

Et opgør med arbejdskraftens frie bevægelighed

Rød og Grøn - februar 2017

EU’s krav om fri bevægelighed må ikke gå forud for gode vilkår på arbejdsmarkedet, mener arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen.

Mikael Hertoft, Rød+Grøn

Arbejdskraftens frie bevægelighed er en af de fire søjler, der bærer EU. Frihed til at tage job, hvor man vil, lyder forjættende. Men den øgede konkurrence mellem arbejderne sætter hårdt tilkæmpede rettigheder under pres.

- Konsekvensen er, hele brancher bliver ramt af social dumpning, også kaldet løntrykkeri. For med den frie bevægelighed er det muligt at fyre et lokalt murersjak og erstatte det af et østeuropæisk, der accepterer lavere løn og længere arbejdstider, forklarer Finn Sørensen.

- Østeuropæere ansat på udstationeringskontrakter – dvs. kontrakter fra hjemlandet – følger hjemlandets løn- og arbejdsvilkår og er kun underlagt to lokale regler: De skal følge mindstelønnen i det land, hvor de arbejder, og de skal have overtidsbetaling. Det er jo ikke meget...

...Brug for opgør med EU’s regler
Finn Sørensen mener, at vi er nødt til at tage et grundlæggende opgør med EU's regler.
- Langt fra alle arbejdsgivere er platugler. Men der foregår grov udnyttelse inden for landbruget, skovbruget, gartneriet, på restauranter og hoteller, i byggeriet og i rengøringsbranchen, påpeger han.
- Det får vi ikke bugt med, før vi gør op med EU’s princip om, at den frie bevægelighed går forud for faglige og sociale rettigheder. Det har den europæiske fagbevægelse indset, og derfor foreslår de en social protokol, så faglige og sociale rettigheder modsat i dag vejer tungest. Det er et godt forslag. Men det kræver enstemmighed mellem EU-staterne at ændre traktaten, og foreløbig har ikke én eneste regering fremsat kravet.

Enhedslisten står ikke helt alene
I Folketinget er der ikke megen hjælp at hente.
- Danske socialdemokrater støtter en social protokol, når de deltager i møder i den europæiske fagbevægelse. Men når Enhedslisten foreslår det i Folketinget, stemmer de imod. Alternativet er endnu mere pro-EU. Jeg har slet ikke hørt dem kritisere reglerne om den frie bevægelighed. DF er kritiske, men skyder skylden på de udenlandske arbejdere, selvom hovedfjenden er skruppelløse arbejdsgivere, fortæller Finn Sørenen.

- Men uden for Christiansborgs mure ser det anderledes ud! Mange fagforeninger er meget aktive på det her spørgsmål, og vi har stor opbakning til vores synspunkter i befolkningen. Så vi arbejder videre. Der er ting, vi kan gøre også inden for EU’s regler – fx kæmpe for arbejdsklausuler, kædeansvar og ID-kort i byggebranchen. Vi skal bare have Folketinget med.

læs hele artiklen

Sidens top

 

14 ud af 24 Michelin-restauranter har ingen overenskomst

DR d. 22/2 - 2017

- Hvor fantastisk er det at æde røde myrer, hvis medarbejderne ikke har det godt, lyder det fra formanden i 3F København.

I dag blev 24 danske restauranter tildelt de eftertragtede Michelin-stjerner. Af dem har 10 tegnet overenskomst. Det viser en opgørelse, som fagforbundet 3F har foretaget.

- Der er tale om branchens fyrtårn, i hvert fald rent fagligt, så det vil være et godt signal at sende at tegne en overenskomst. Vi vil da gerne have det tal op, og som jeg kan se det, er økonomien også til, at man sagtens kan gå ind og tegne en overenskomst og sikre medarbejderne bedre forhold mange af de her steder, siger Bo Christensen, der er forhandlingssekretær i 3F-afdelingen for Privat Service, Hotel og Restauration.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Socialpolitisk statusmøde

Arbejderen d. 23/1 - 2017

LO øger fokus på socialpolitik
LO afholder tirsdag socialpolitisk statusmøde med oplæg fra eksperter og fagfolk. Hovedorganisationen vil opprioritere indsatsen for udsatte grupper...

...3F og FOA er med

To af de største forbund i LO besluttede også på deres kongresser i efteråret, at de vil styrke den socialpolitiske indsats.

"Fagbevægelsens historiske udgangspunkt må i mine øjne give os en forpligtelse til at give stemme til dagens svageste. Til også at kæmpe for forbedringer for dem, der i dag er de mest pressede", sagde FOA's formand Dennis Kristensen i sin beretning til FOA's kongres i november sidste år.

Der var stor opbakning blandt de delegerede på kongressen til signalerne om, at det er på høje tid, at fagbevægelsen blev mere offensiv i sin kamp for et solidarisk samfund, der tager sig af de mest udsatte og sikrer velfærden.

Også 3F besluttede på sin kongres i september sidste år at styrke forbundets socialpolitiske indsats.

– Vi vil lægge et større pres på politikerne fra både venstre og højre side i Folketinget. Vi vil vise, hvordan den politik, der vedtages inde på Christiansborg, rammer dem udenfor, sagde 3F-formand Per Christensen til Arbejderen i forbindelse med beslutningen på kongressen.

3F lagde efter nytår ud med at lancere en underskriftsindsamling mod regeringens planer om at hæve pensionsalderen. Forbundet vender sig imod, at syge og nedslidte skal betale for, at regeringen vil give skattelettelser til de rigeste.

På halvanden uge har mere end 167.000 skrevet under.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

I kamp imod social dumping
300 i demonstration på Aarhus havn.

Arbejderen d. 5/12 - 2016

Havnearbejdere fra en række europæiske lande demonstrederede fredag foran rederiet Unifeeders kontor på Aarhus havn. Demonstranterne mener, at firmaet dumper havnearbejdernes løn.

Omkring 300 havnearbejdere fra blandt andet Portugal, Frankrig, Polen, Norge, Sverige, Danmark og Tyskland demonstrerede fredag foran rederiet Unifeeder i Aarhus.

Havnearbejderne er trætte af, at firmaet sætter besætningerne på de skibe, der transporterer godset, til at laste og losse - en arbejdsopgave som ellers skal udføres af havnearbejdere.

– Det handler om, at man vil bruge udenlandske søfolk til at udføre vores arbejde, og det betyder ofte social dumping, da det er de færreste søfolk, som får den samme løn for arbejdet, som vi får, siger formand for Havnearbejdernes Landsklub Brian Majland til Arbejderen.

Han betegner demonstrationen som en succes:

– Jeg er fornøjet ved det. Det er jeg. Det handler jo ikke så meget om, hvor mange vi var, som om hvor mange vi repræsenterede, og der synes jeg da, at det er flot, at folk har taget hele vejen fra Portugal for at vise, at vi altså står sammen om denne her kamp...

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Metalformand: Snitterne væk, Henrik Sass

Enhedslisten d. 5/12 - 2016

Af formand Finn Andersen, Metal Østjylland

Kære Henrik Sass: Hold snitterne fra lovgivning om mindsteløn – i Danmark såvel som i EU. Den slags er gift for Den Danske Model.

Henrik Sass-Larsen må have mistet en del af hukommelsen for en stund, da han forleden i flere aviser foreslog at sende EU-systemet til et ellers tiltrængt eftersyn. For i interviewet, der angiveligt skulle udstikke en ny EU-kurs fra Socialdemokratiets top, kom nemlig også et forslag om en fælles minimumsløn til alle i EU: Noget som hans egen partiformand ellers indtil nu har betegnet som utænkeligt – og godt for det, for det er intet mindre end et direkte angreb på de kollektive overenskomster, der udgør kernen i det danske arbejdsmarked...

Læs hele artiklen

 

Kæmper for arbejde

Arbejderen d. 30/11 - 2016

Havnearbejdere demonstrerer i Aarhus
Havnearbejdere fra mindst syv lande demonstrerer fredag mod Unifeeder i Aarhus. De kæmper for, at arbejdet med fastsurring af last fortsat skal udføres af havnearbejdere og ikke af søfolk.

Det skal fortsat være havnearbejdere, der står for fastsurring af last på fragtskibe. Det mener havnearbejdernes internationale faglige organisation ITF, som fredag demonstrerer mod Unifeeder i Aarhus.

Baggrunden for aktionen er, at ITF's inspektører har registreret, at de skibe, som Unifeeder chartrer, regelmæssigt undlader at ansætte havnearbejdere i europæiske havne, og i stedet sætter søfolk til at udføre havnearbejdernes opgaver.

– Unifeeder har igennem mange år ikke villet overholde overenskomstens ord om, at håndtering af last, herunder fastsurring, ikke er søfolkenes arbejde, siger formand for Havnearbejdernes Landsklub Brian Majland til Arbejderen.

– Det handler jo om, at man ønsker at bruge udenlandske søfolk til at udføre vores arbejde, fordi det ofte betyder social dumping, da det er de færreste søfolk, som får den samme løn for arbejdet, som vi får, forklarer Brian Majland videre.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

OECD advarer: Pas på med "Uber-jobs" når robotterne kommer

Fagbladet 3F d. 9/11 -2016

I takt med at ny teknologi vinder indpas på arbejdspladserne, vil vores jobs ændre sig fundamentalt. Der kommer ikke massearbejdsløshed. Men 3F'ere risikerer at ende som løsarbejdere uden rettigheder, lyder advarsel fra OECD-direktør…

…Den store udfordring er ikke en massiv arbejdsløshed. Der vil være job til alle. Men ikke den samme kvalitet af job. Der tales meget om "Uber-jobs". Den store udfordring bliver et arbejdsmarked med øget ulighed. Flere vil overgå til vikarjobs, hvor man ikke har de samme rettigheder, og hvor man selv skal stå for sin pension, siger han…

…Det bedste værn mod at ende som forhutlet løsarbejder er at få nye kompetencer. Men det haster:

- Selv lønmodtagere, som gerne vil tilpasse sig og lære, skal gøre det hurtigt. Derfor har de brug for støtte i form af uddannelse og efteruddannelse. Ikke alle skal have en universitetsuddannelse. Men der vil være færre og færre ufaglærte. Der er stor efterspørgsel efter tekniske kompetencer.

Danmark godt rustet
Ifølge Stefano Scarpetta er det en fordel at bo i et land som Danmark, når man skal ruste sig til fremtiden.

- De nordiske lande og lande som Tyskland og Østrig har en rigtig god relation mellem arbejdsgivere, fagforeningerne og regeringen. Der er en god social dialog, som er essentielt. Her er det vigtigt, at fagforeningerne følger med udviklingen og lægger pres på regering og arbejdsgivere, så arbejderne kan få mest ud af digitaliseringen, lyder det fra OECD-direktøren.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Minister: Folk på kontanthjælp må gerne udføre overenskomst-arbejde

Fagbladet 3F d. 10/11 -2016

Enhedslisten om melding fra beskæftigelsesminister: Det tætteste vi kommer på en indrømmelse af statsstøttet
social dumping...

Læs hele artiklen

fra sidens fakta box:

69 kroner i timen

Nyttejobberne får ikke løn for deres arbejde.
Kontanthjælpsmodtagere får 69 kroner i timen, hvis de arbejder fuld tid. For unge under 30 år på uddannelsesydelsen er timelønnen 38 kroner.

20.000 i nyttejob

Sidste år lavede kommunerne knap 20.000 nyttejob.
Nyttejobbene kan variere fra alt mellem en enkelt dag og 13 uger, som er den maksimale længde. Det svarer til 1.900 fuldtidsstillinger.

Hvem skal i nyttejob?

Arbejdsløse på kontanthjælp
Unge på uddannelseshjælp - en lavere kontanthjælp til personer under 30 år uden uddannelse
Tidligere dagpengemodtagere, som nu er på den særlige arbejdsmarkedsydelse eller kontantydelsen.

Sidens top

 

Er Udstationerings-direktivet blevet arbejdsgivernes gavebod?

Folkebevægelsen mod EU d. 4/11 - 2016

Udstationeringsdirektivet prioriterer virksomhedernes økonomiske interesser højere end arbejdstagernes rettigheder. Udstationerede arbejdstagere med en lavere løn er en gave til arbejdsgiverne...

…Arbejdstagere som ellers burde have krav på at arbejde under værtslandets regler, ender med at sidde i klemme, da Udstationeringsdirektivet gør det muligt for arbejdsgivere netop at gå uden om disse regler, og dermed underbetale arbejdstagerne. Her kan der bl.a. igen henvises til subcontracting og postkasseselskaber. Når direktivet alligevel ikke tjener sit formål om at skabe retfærdighed for arbejdstagerne, så ville det give god mening at nedlægge det.

Nu kan vi så vende tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt Juncker har “glemt” arbejdstagerne. Svaret er et klart ja. Med Udstationeringsdirektivet er der lange udsigter for lige løn til arbejdstagerne, og så længe direktivet blot bruges til at omgå regler, så er der ingen grund til ikke blot at nedlægge det.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

EU tvinger Frankrig til at forringe løn- og arbejdsvilkår

Folkebevægelsen d. 28/6 - 2016

Mens tusindvis protesterer mod angreb på arbejdstagernes rettigheder, vil EU-kommissionen gøre Frankrig til test-land for nye nedskæringer og sociale forringelser i hele unionen.

EU’s målsætning er klar. Flere nedskæringer, lavere lønninger og dårligere sociale ydelser. EU skal være mere attraktiv for erhvervsliv og investorer, og det skal almindelige arbejdstagere betale for.

Så kort kan man sammenfatte den aktuelle konflikt i Frankrig, hvor fagforingerne har organiseret nogle af de mest omfattende strejker i landets historie i protest mod regeringens forringelser af den såkaldte El Khomri-lov, der beskytter arbejdstagernes rettigheder.

Det skriver EU-vagthunden Corporate Europe Observatory i en ny analyse.

Kort fortalt vil regeringen ændre loven, så man blandt andet afskaffer kollektive lønaftaler til fordel for lokale aftaler. Det giver mulighed for at trykke lønnen, og det er en åben trussel mod fagforeningernes mulighed for at lave nationale lønaftaler for store grupper af ansatte.

Formelt set står den franske regering bag reformforslagene, men reelt set sidder EU-kommissionens fingeraftryk over alt på planerne...

Læs hele artiklen her

Sidens top

 

Postlov ødelægger arbejdsmarkedet
af John Ekebjærg-Jakobsen

Arbejderen d. 18/5 - 2016

Med den nye postlov - ovenikøbet vedtaget med stemmer fra S og SF - er markedet for god service til borgerne overladt til private firmaer. Det åbner for et ureguleret arbejdsmarked.

SF og S har stemt for en ny postlov, sammen med alle de borgerlige partier. Kun Enhedslisten og Alternativet stemte imod.

Loven betyder, at postvæsenet fra 1. januar 2017 har fem dage til at uddele et brev; der vil kun blive delt breve ud fem dage om ugen; det bliver dyrere at få delt aviser ud med posten, og Post Danmark mister op mod 150 millioner kroner med nye momsregler…

…Nu har Folketinget besluttet, at det må tage op til fem dage at dele et brev ud. Det vil betyde, at kunderne, befolkningen og virksomhederne, vil finde private selskaber, som hurtigt og effektivt (og dyrt), vil dele post ud fra dag til dag.

Det er det allerstørste problem med den nye postlov. Når det ikke længere er Post Danmark, som skal dele vores breve ud, åbner det op for et helt og aldeles ureguleret marked. Vi har set det tydeligst hos GLS. Den store pakkedistributør hyrer store vognmandsfirmaer, som "ansætter" selvstændige (læs "falske selvstændige") chauffører, som kører i GLS biler, GLS arbejdstøj og med GLS administration. De får en meget lav afregning, og da de er selvstændige, har de ingen overenskomst og kan heller ikke gå til fagforeningen, hvis de bliver snydt. Det resulterer i overtrædelser af færdselsloven, uforsvarligt mange arbejdstimer og en meget lav indtjening – regulær social dumping. Den udvikling støtter S og SF, når de stemmer for den nye postlov…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Fastansatte bliver fyret og genansat på nedsat tid

Jobindex d. 1/5 - 2016

…Det er efterhånden sket så mange gange, at formand for HK Handel MidtVest godt tør kalde det for et nyt fænomen, der er i gang med at sprede sig.

”Hvis der sker en fyringsrunde i dagligvarehandlen, så bliver de fyrede ofte genansat med færre timer – hvor de for eksempel går fra 37 timer til 25 timer. Praktikanter, som dækker over folk, der er i forskellige former for ressourceforløb, overtager de resterende timer,” siger Susanne Sommerlund, formand for HK Handel MidtVest, og tilføjer, at det særligt gør sig gældende i de større butikker, hvor der er rigtig mange praktikanter…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

 

Nu skal lønmodtagerne se resultater

Enhedslisten april 2016

Trepartsforhandlingerne genoptages fredag d. 15. april. Fire medlemmer af Enhedslistens folketingsgruppe, alle med mange års faglig aktivitet og faglige tillidshverv i bagagen, kommer her med deres bud på, hvad der bør komme ud af forhandlingerne. Forfatterne er:
Finn Sørensen (Arbejdsmarkedsordfører), Jakob Sølvhøj (Uddannelsesordfører), Christian Juhl (Arbejdsmiljøordfører) og Henning Hyllested (Social dumping ordfører).

Læs deres skriv

Sidens top

 

Revision af udstationeringsdirektivet

EU-note d. 5. april 2016

Europaudvalget, EU-note E 42
Samling: 2015-16

Læs noten her

 

Ny revision af udstationerringsdirektivet

Proposal for the revision of the Posting Workers Directive

d. 11/3 - 2016

international research institute om social fraud

EU Kommissionen d. 8/3- 2016

Revision af direktivet om udstationering af arbejdstagere – ofte stillede spørgsmål

Europa-Kommissionen - Faktaark

Sidens top

 

EU-direktiv angriber den danske model

Ø opfordrer fagbevægelsen til at sige fra

Arbejderen d. 10/3 - 2016

EU-kommissionens forslag til revision af udstationeringsdirektivet løser ikke det grundlæggende problem tilbage fra Laval-dommen i 2007, påpeger Enhedslistens Finn Sørensen.

…Men ifølge Finn Sørensen er problemet, at det reviderede direktiv ikke rokker ved den gamle Laval-dom fra december 2007.

Her underkendte EU-domstolen de svenske bygningsarbejderes konflikt for at få overenskomst med det lettiske firma Laval og co. Det skete gennem en fortolkning af udstationeringsdirektivet, som sagde, at medlemslandene og deres fagforeninger ikke må stille de samme krav om løn og ansættelsesvilkår til udstationerede virksomheder, som til medlemslandenes egne virksomheder.

– I det reviderede direktiv er dette helt afgørende problem ikke løst. EU-domstolen har begrænset konfliktretten og fortolket udstationeringsdirektivet som et maksimumsdirektiv. Det betyder, at man afskærer medlemslandene fra at beskytte sig effektivt imod social dumping. Selv om der er mindre forbedringer i forslaget, så rettes der ikke op på dette problem, siger Finn Sørensen til Arbejderen…

Læs hele artiklen

 

Nye problemer for den danske model

Arbejderen d. 16/4 - 2014

Forslaget til "Håndhævelsesdirektiv" - der skulle beskytte mod social dumping - var til afstemning i EU-parlamentet 16. april.

…Forslaget til "Håndhævelsesdirektiv" handler om, hvordan medlemslandene skal håndhæve det såkaldte Udstationeringsdirektiv fra 1996, som gjorde det muligt for virksomheder at udføre tjenesteydelser i andre medlemslande, men på langt gunstigere vilkår end værtslandets egne virksomheder.

Kommissionen begyndte at arbejde på direktivet for et par år siden. Baggrunden var den voldsomme kritik af Laval-dommen fra december 2007…

…Laval-dommen

Her underkendte EU-Domstolen de svenske bygningsarbejderes konflikt for at få overenskomst med det lettiske firma Laval og co. Det skete gennem en fortolkning af Udstationeringsdirektivet, som sagde, at medlemslandene og deres fagforeninger ikke må stille de samme krav om løn og ansættelsesvilkår til udstationerede virksomheder, som til medlemslandenes egne virksomheder.

Der må kun stilles krav om mindsteløn og overtidsbetaling, samt lovgivningsmæssige krav om arbejdsmiljø,ferie og barsel. EFS (Europæisk LO) betegnede med rette denne dom som en en "licens til social dumping", fordi de faglige rettigheder blev underordnet kravene om fri bevægelighed for tjenesteydelser.

Forslaget til Håndhævelsesdirektiv er på ingen måde et svar på denne kritik, tværtimod. Med en enkelt lille undtagelse rokker det ikke ved Domstolens afgørelser i Laval-, Rüffert- og Luxembourg-sagerne, hvor medlemslandenes muligheder for at beskytte sig imod social dumping fra udstationerede virksomheder er reduceret til stort set ingen ting. I en udtalelse fra den 5. marts kritiserer EFS da også forslaget skarpt.

EFS slår fast, at de faglige rettigheder stadig er underordnet det indre markeds regler, at forslaget er uklart, og den eneste løsning er en revision af selve udstationeringsdirektivet, sammen med indførelse af en Social Protokol, som sikrer, at de faglige og sociale rettigheder ikke bliver underlagt de økonomiske "friheder”…

kronik af af Finn Sørensen MF, Enhedslistens ordfører om EU's arbejdsmarkedspolitik og social dumping.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Laval-sagen

FTF d. 20/12 - 2012

EF-domstolen har den 18. december 2007 afsagt dom i den såkaldte Laval-sag. Sagen drejer sig om, hvorvidt en lettisk virksomheds ret til at levere tjenesteydelser i Sverige efter EU-retten er forenelig med fagforeningens ret til at konflikte for at sikre lønmodtagerrettigheder igennem kollektive overenskomster.

Retten til at konflikte
I sin dom fastslår EF-domstolen indledningsvist, at EU-retten finder anvendelse, fordi udøvelse af kollektive kampskridt kan virke hindrende på tjenesteydelsers frie bevægelighed. Den danske regering havde ved domstolen argumenteret for det modsatte, men fik ikke ret heri. Yderligere fastslår domstolen, at kollektive kampskidt er en EU-retlig grundrettighed, men, at rettigheden kan underkastes visse begrænsninger. Kollektive kampskridt er alene lovlige, hvis de forfølger et beskyttelsesværdigt formål og ikke bruges i overdreven grad…

Læs hele artiklen

 

EU - kommissionen bekæmper fagforeningerne

EU-Kommissionen har med det såkaldte Monti II-forslag forsøgt indgreb i strejkeretten. Det kom de heldigvis ikke igennem med.

Se fagligt.eu

 

EU-kommisjonen har laget forslag om innskrenkning av faglige rettigheter og fagbevegelsens makt

Dagsavisen, Norge d. 14. dec. 2012

...EU-kommisjonen har laget forslag om innskrenkning av faglige rettigheter og fagbevegelsens makt som man ikke har sett maken til siden fascismen ble nedkjempet i Europa...

Læs hele artiklen

Jeg har skrevet til Asbjørn Wahl for at få de direkte kilder til EU's kamp mod fagforeningerne, han fortæller:

Kildene til alle de kreative angrepene på lønns-, arbeids- og sosiale vilkår i EU er å finne i to dokumenter. Det viktigste er:

European Commission: Labour Market Developments in Europe 2012 European Economy 5|2012 - Link

Det andre bare antyder noe av det samme. Det gjelder et dokument som inngår i de nå årlige gjennomgangene av medlemslandenes statsbudsjetter og strukturreformer, som ble innført for et par år siden (”Det europeiske semester”), og som skal ligge til grunn for anbefalingene til medlemslandene. I dette tilfellet er det særlig kapittel 4 i dokumentet:

COMMUNICATION FROM THE COMMISSION Annual Growth Survey 2013 COM(2012) 750 final Brussels, 28.11.2012 - Link

Mvh Asbjørn Erik Dritte Wahl

Sidens top

EU - kommissions forslag( se ovenfor) er slået igennem og skabt dårligere arbejdsforhold for lønmodtagere.

Flere og flere europæere har job på usikre vilkår

3F d. 30/3 - 2016

Brug af vikarer og korte ansættelser vokser i Europa, viser ny rapport fra Cevea. Det forringer løn- og arbejdsforhold...

...Den europæiske fagbevægelse kritiserer EU's rolle i de reformer, der er blevet gennemført i mange EU-lande. Reformer, der har betydet mere fleksible job, højere pensionsalder og lavere understøttelse.

- EU har været med til at tvinge lønnen ned og deregulere arbejdsmarkedet i de hårdest ramte lande. Det betyder, at arbejderne i endnu højere grad betaler prisen for den økonomiske krise, siger Veronica Nillson...

Læs hele artiklen

Sidens top

Europa på kanten

Cevea d. 27. marts 2015

Det europæiske arbejdsmarked er under pres. Krisen har kostet mange job og arbejdsløsheden er i mange lande steget eksplosivt. Særligt bekymrende er, at mange unge - særligt i Sydeuropa - står helt uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Fortsætter udviklingen, er der risiko for, at en hel generatin aldrig får ordentligt fodfæste på arbejdsmarkedet og mulighed for at udnytte deres potentiale.

Læs artiklen

læs rapporten

Sidens top

 

EU-domstolen spiller en vigtig rolle i EU’s forstsatte integration, som uddybes med bemærkelsesværdig fart, siger den nyvalgte præsident for EU-domstolen, Koen Lenaerts

EU-fagligt 16. oktober 2015

...- Det er sjældent – især på EU-niveau – at teksten er så klar, at du ikke har brug for sammenhængen og målet for at gøre den forståelig. Det er ofte helt bevidst: I den politiske proces siger de: Nå, vi kan ikke blive enige om detaljerne om x, y eller z – lad os overlade det til retten, hvis der opstår problemer, siger han til avisen.

Det var netop, hvad der skete med dommen i den såkaldte Laval-sag, hvor EU-domstolen ”udviklede” EU-retten, så udstationeringsdirektivet - som alle troede var et minimumsdirektiv - blev fortolket som et maksimumsdirektiv, der forbyder fagbevægelsen at konflikte for lige vilkår for udstationerede arbejdere.

Dommen fik et juridisk set bizart efterspil: Den svenske arbejdsret, som tidligere havde godkendt lovligheden af fagbevægelsens blokade mod det lettiske firma Laval måtte omgøre sin afgørelse. I stedet blev de ansvarlige fagforeninger pålagt at betale en erstatning på mere end en million kr. til det lettiske firma. Og både Sverige og Danmark måtte vedtage nye såkaldte Laval-love, som retter ind efter EU-domstolens fortolkning...

Læs hele artiklen

Sidens top

Norske byggearbejdere mister jobbene til udenlandske arbejdere på mindsteløn

EU fagligtnetværk d. 17/2 - 2016

Selvom Norge bruger almengøring af overenskomsterne i byggebranchen, så mister de norske entreprenører ordrer i milliardklassen fordi udenlandske konkurrenter kun skal betale mindstelønnen.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Den EU-dikterede ”fleksibilitet” har ført til krise i de kollektive forhandlingssystemer, viser nyt studie fra den europæiske tænketank ETUI

EU-fagligt d. 16/2 - 2016

...Skred mod mere integration

Selvom man umiddelbart ville forvente at finanskrisen ville sætte integrationen i EU på pause, så viser studiet af de syv lande det modsatte. Når det gælder social- og arbejdsmarkedspolitik, så har krisen tværtimod fremskyndet integrationen – og det på trods af, at arbejdsmarkedet pr. definition er no go for EU.

Det fremgår af de aftaler, som Trojkaen (EU, Den Europæiske Centralbank og IMF) har indgået med de lande, som har modtaget kriselån. Aftalerne har dikteret indgreb i de nationale velfærdssystemer og arbejdsmarkeder, som går langt ud over EU-traktatens beføjelser.

- Traktatens 153 udelukker ethvert EU’s indgreb, det har til hensigt at harmonisere lønninger og kollektive forhandlinger. Traktatens eksklusion af lønkompetence til EU kan modstilles med de tilbagevendende referencer i aftalerne (med lånerlande red.) om lønreduktion, som bliver påtvunget parterne på arbejdsmarkedet på måder, som ILO har karakteriseret som en krænkelse af de faglige rettigheder, skriver de.

Men det er ikke kun i lande, som har været underlagt aftaler mod lån, hvor de overstatslige institutioner har grebet ind i arbejdsmarkedet. EU-kommissionen og ECB har spillet en ”instrumentel” rolle i gennemførelsen af reformer i lande som Italien, Spanien og Slovenien, konstaterer de.

På baggrund af den udvikling, kan der argumenteres for, at den økonomiske krise har accelereret europæisk integration, og der er beviser for, at beslutningsprocesser om arbejdsmarkedspolitikken er overført fra nationalt til overnationalt niveau, hedder det.

Overflytningen af beslutningerne til overnationale organer som EU-kommissionen og Den Europæiske Centralbank er sket samtidig med, at der er sket en nyorientering af den europæiske socialpolitik. Den såkaldte ”Europæiske sociale model” for arbejdsmarkedet, som EU hyldede inden krisen, er blevet forladt til fordel for en neoliberal model, som kræver ”fleksibilitet” på arbejdsmarkedet, mener forfatterne. (brink)...

Læs hele artiklen

Sidens top

 

STYKKE FOR STYKKE

En kammerat sagde det således:
Først tar' de de langtidsledige, men
vi er jo ikke langtidsledige, vel?
Så undergraver man efterlønnen, men
vi er jo ikke på efterløn.
Så rammes de enlige mødre, men vi...
fejler jo ikke noget, vel?
Så skal der skæres ned på plejehjem,
men vi er jo ikke...
Stykke for stykke. Hele tiden.

Carl Scharnberg

Sidens top

 

Arbejderklassen fik aldrig noget foræret.

Dagpengeordningen var ikke en gave
fra en rig onkel i Amerika!
Dyrtidsreguleringen skyldtes ikke
gavmildhed hos arbejdskøberne!
Retten til ferie var ikke en sponsorgave
fra et københavnsk bryggeri!
Arbejderklassen fik aldrig noget foræret,
og ingen vil forære os noget fremover.
Alt det der er nået, er betalt med arbejde,
kampe, ofre, slid, skuffelser,
udholdenhed, nederlag, og kun fordi nogen
aldrig gav op nåede vi videre!

Carl Scharnberg

Sidens top

 

hjemloes
Foto: Alex Berger, Taken on August 26, 2013, Photos from in and around Copenhagen, Denmark, link til billede

 

New Zealand Eksperimentet

På New Zealand lod lønmodtagerne sig snyde til at droppe fagforeningerne. I "New Zealand eksperimentet" beskrives hvordan et samfund blev omdannet fra et velfærdssamfund til et samfund, hvor mange lever på sultegrænsen.

Det lykkedes at knække fagforeningerne ved at tilbyde en bedre løn ved individuelle forhandlinger end gennem de kollektive forhandlinger. Det betød at folk droppede fagforeningerne, og da det var sket, var vejen banet for en ublu udnyttelse af mennesker.

Filmen er i 4 små dele, hvor sidste del af nr. 3 og nr. 4 især handler om opgøret med fagforeningerne.

New Zealand Eksperimentet Nr 1

New Zealand Eksperimentet Nr 2

New Zealand Eksperimentet Nr 3

New Zealand Eksperimentet Nr 4

Sidens top

 

Park Avenue

How much inequality is too much? (58mins)

fra netværket:www.whypoverty.net

Sidst i filmen kan du se hvordan det lykkes Koch brødrene, nogle af de allerrigeste i USA, at fratage de offentliges fagforeninger deres forhandlingsret i Wisconsin.

…In the last 30 years, the gap between the rich and the poor in America has significantly widened. The film argues the super-rich haven’t just bought the exclusive addresses – they’ve bought the whole system and they’re running it for themselves…

The rich are getting richer and many are using their wealth to ensure it stays this way by funding political campaigns and lobby groups to rig the rules in their favour.

This means cutting taxes for the rich elite while at the same time cutting social welfare for the poor and eroding the role of the state by denying it much needed funds.

It’s an ideology that has seen tax rates for millionaires has dropped by 25% in the last two decades. For a handful of the top richest in the US taxes have actually fallen by 50%…

Læs mere om filmen, som du må se.

Se filmen på engelsk her

Sidens top

paris
foto: Arslan, Tents for homeless people line the Canal Saint Martin in Paris, Taken on December 24, 2006. French association ‘Enfants de Don Quichotte’ set up the tents to draw attention to the need for long-term accommodation solutions to the city’s homeless. There are more than 200 tents.Link til billede

 

 

BLÅ BLOK SMADRER INDSATSEN MOD SOCIAL DUMPING PÅ LANDEVEJEN

DF LÆGGER STEMMER TIL DET STØRSTE TILBAGESLAG FOR KAMPEN MOD UNDERBETALING AF DANSKE CHAUFFØRER OG UNFAIR KONKURRENCE I TRANSPORTERHVERVET.
En katastrofal højesteretsdom fra februar 2015 bombede med ét slag løn- og arbejdsforhold for lastbil-, bus- og taxichauffører tilbage til Ruder Konges tid. Højesteret underkendte simpelthen Trafikstyrelsens krav om overenskomstmæssige forhold i vognmandsbranchen. Nu fastholder regeringen – støttet af DF – at social dumping skal have lov at brede sig på de danske landeveje.

3F d. 1/3 - 2016

Til det siger social dumping og transportordfører fra Enhedslisten, Henning Hyllested:

Højrefløjen fremlægger tirsdag et lovforslag, som cementerer højesterets dom. På trods af indsigelser fra både fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne på området, fremturer de borgerlige partier.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

3F: Klage over mangel på arbejdskraft er lønkamp

Jyske vestkysten d. 17/2 - 2016

…ESBJERG: Når en undersøgelse fra Region Syddanmarks Virksomhedspanel blandt 325 virksomheder viser, at over halvdelen inden for bestemte brancher det seneste år har haft svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, er det rent spil for galleriet.

Det mener 3F-Esbjerg Transport, der nu sætter gang i et modsvar i form af en annoncekampagne for at gøre opmærksom på, at fagforeningen så let som ingenting kan skaffe navne på 650 ledige inden for hotel- og restaurationsbranchen, rengøring, byggeri, industri, transport-, lager- og stilladsbranchen samt onshore og offshore-arbejde...

Læs hele artiklen (kræver abonnement)

henningO

Henning Overgaard, Fagforeningsformand hos 3F Esbjerg Transport og Fagforeningsformand hos Fagligt Fælles Forbund
Udtaler på sin facebookside:

Arbejdsgiverforeninger, virksomheder og borgerlige partier svigter danske lønmodtagere, i deres iver efter at presse danske løn- og arbejdsvilkår i bund.

Øget arbejdsudbud - alias "flere ledige om jobbene"
- er det våben de bruger i kampen for at presse danske lønmodtagere ud i ledighed og dårligere vilkår.
Og det er præcis det som det her handler om, konstruerede historier for at undgå danskerne og istedet importere mere udenlandsk arbejdskraft, så danske lønninger kan presses ned.
Det er en Lønkamp!

Hvad enten det handler om job eller sikring af flere lærlingepladser til vore danske unge, så er der ingen grænser for hvor langt de vil gå, for at gøre danske arbejdere mere "sultne" så de er villige til at sælge deres arbejdskraft til under danske standarder.

Men lad os nu få facts på bordet.
Hvor mange jobs har I til vores ledige medlemmer?
Hvor mange flere lærlingepladser er oprettet efter Partnerskabsaftaler erstattede lærlingeklausuler?
Lad os få svar - konkret, her og nu!

Vores medlemmer står klar, så bare ring til 3F så har du arbejdskraft ganske gratis, på danske løn- og arbejdsvilkår.

 

3F: Klage over mangel på arbejdskraft er lønkamp

Jyske vestkysten d. 17/2 - 2016

ESBJERG: Når en undersøgelse fra Region Syddanmarks Virksomhedspanel blandt 325 virksomheder viser, at over halvdelen inden for bestemte brancher det seneste år har haft svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, er det rent spil for galleriet.

Det mener 3F-Esbjerg Transport, der nu sætter gang i et modsvar i form af en annoncekampagne for at gøre opmærksom på, at fagforeningen så let som ingenting kan skaffe navne på 650 ledige inden for hotel- og restaurationsbranchen, rengøring, byggeri, industri, transport-, lager- og stilladsbranchen samt onshore og offshore-arbejde...

Læs hele artiklen (kræver abonnement)

 

Henning Overgaard:

Arbejdsgiverforeninger, virksomheder og borgerlige partier svigter danske lønmodtagere, i deres iver efter at presse danske løn- og arbejdsvilkår i bund.

Øget arbejdsudbud - alias "flere ledige om jobbene"
- er det våben de bruger i kampen for at presse danske lønmodtagere ud i ledighed og dårligere vilkår.
Og det er præcis det som det her handler om, konstruerede historier for at undgå danskerne og istedet importere mere udenlandsk arbejdskraft, så danske lønninger kan presses ned.

Det er en Lønkamp!

Hvad enten det handler om job eller sikring af flere lærlingepladser til vore danske unge, så er der ingen grænser for hvor langt de vil gå, for at gøre danske arbejdere mere "sultne" så de er villige til at sælge deres arbejdskraft til under danske standarder.

Men lad os nu få facts på bordet.
Hvor mange jobs har I til vores ledige medlemmer?
Hvor mange flere lærlingepladser er oprettet efter Partnerskabsaftaler erstattede lærlingeklausuler?
Lad os få svar - konkret, her og nu!

Vores medlemmer står klar, så bare ring til 3F så har du arbejdskraft ganske gratis, på danske løn- og arbejdsvilkår.

 

Lønmodtagerne skal høres om flygtningejob

Enhedslisten er helt enig i trepartsforhandlingernes ambition om, at flere flygtninge skal i job. Men det må ikke ske på bekostning af regulære job og på bekostning af andre ledige. Derfor vil Enhedslisten give lønmodtagerne indflydelse på ansættelsen af flygtninge ude på de enkelte arbejdspladser og skabe 20.000 flere job og elevpladser til ledige og flygtninge. Det siger Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, inden torsdagens forhandlinger går i gang.

Johanne Schmidt-Nielsen siger:

- På nær Dansk Folkeparti har de fleste erkendt, at det er bedst for alle, hvis flygtninge kommer i arbejde. Det er vi principielt enige i. Men det er ligeså vigtige principper for os, at de mange andre ledige ikke kommer længere bag i køen, og at det ikke er lønmodtagerne, der får regningen for de mange flygtninge, der skal ind på arbejdsmarkedet de kommende år.

- Når Socialdemokraterne og Venstre siger, at flygtninge skal arbejde fra dag ét, så er det altså de danske lønmodtagere ude på arbejdspladserne, som skal arbejde sammen med folk, der hverken kan sproget eller kender forholdene på en dansk arbejdsplads. Vi bliver simpelthen nødt til at give folkene på gulvet indflydelse på, hvordan det skal foregå. Ellers er det Underdanmark, der først og fremmest står med problemerne, hvis integrationen ikke fungerer ude på arbejdspladserne.

- Vi må heller ikke glemme de 170.000 danskere, som står uden arbejde. Vi bliver nødt til at skabe nogle fælles løsninger, så det ikke bliver sådan, at man kan komme som flygtning og komme foran i køen. Derfor foreslår vi, at skabe flere job til både flygtninge og andre ledige. Det må ikke blive til en kamp mellem flygtninge og arbejdsløse danskere.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

EL: Uber truer transportbranchen

Altinget: transport d. 10/2 - 2016

DEBAT: Problemet med taxatjenesten Uber er vokset og truer nu med at ødelægge de ordnede forhold, som trods alt præger branchen, skriver Henning Hyllested (EL).

Af Henning Hyllested (EL)
Transportordfører

Social dumping truer fortsat den danske transportbranche – især den på fire hjul.

Udover den fortsatte cabotagekørsel inden for lastbiltransporten og i stigende grad også bustransporten, vil højesteretsdommen fra 4. februar 2015, fuldstændig undergrave gods-, bus- og taxilovens overenskomstbestemmelser, idet dommen gjorde en hvilken som helst overenskomst – næsten uanset indhold - gyldig som baggrund for at opfylde betingelserne for at opnå tilladelse og køre...

...Største problem lige nu er at få ”ryddet op” efter den skandaløse højesteretsdom. Oppositionen (S, EL, ALT, SF, R) har genfremsat lovforslag L 192 fra foråret, som sikrer, at det kun er landsdækkende overenskomster indgået af de mest ”repræsentative arbejdsmarkedsparter”, som kan danne baggrund for at opnå tilladelse til gods-, bus- og taxikørsel...

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Baggrundsartikler:

 

Fagbevægelsen rystet over dom

Arbejderen d. 11/2 - 2015

Vognmænd må gerne aflønne chauffører på akkord
Vejen for social dumping står åben, efter at højesteret har givet nordjysk vognmand medhold. Han kører for det offentlige Nordjyllands Trafikselskab, men nægter at betale timeløn til de ansatte…

…Arbejdstider på 12-16 timer om dagen er mere reglen end undtagelsen, men der betales kun løn for 37 timer om ugen. Provisionsafregninger på Krifas overenskomst på helt ned til 28 kroner i timen. Eller en periode på tre måneder med en gennemsnitsløn på 84 kroner i timen…

læs hele artiklen

Sidens top

 

3F i chok efter højesteretsdom

Berlingske business d. 5/2 - 2015

Højesteret giver vognmænd lov til at provisionslønne sine chauffører, og ifølge 3F er branchens vilkår nu skudt tilbage til stenalderen.

Vognmænd kan nu slippe uden om 3Fs kollektive overenskomster efter, at Højesteret gav medhold til nordjysk vognmand onsdag. Det er vognmanden, Jørn Færch, som vandt efter at have tabt sagen i landsretten. Trafikstyrelsen havde anklaget Jørn Færch for at bryde loven, men nu har han Højesterets ord for, at han overholder gældende love og vilkår.

Læs hele artiklen

 

Venstre og DF dumper de danske chauffører

3F Aalborg d. 16/12 - 2015

…Baggrunden for SR-regeringens lovforslag var den såkaldte NORTRA-dom, som Højesteret afsagde den 4. februar i år, der betød, at danske chauffører ikke længere er dækket af løn- og arbejdsvilkår i de kollektive overenskomster, der er indgået med de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. I praksis åbner det op for, at vognmænd kan underbyde hinanden i et løb mod bunden, hvor Socialdemokraterne frygter, at dette stærkt vil forringe de danske chaufførers vilkår og medføre direkte social dumping.

Arne Nielsen, formand for Transportgruppen i 3F Aalborg, er enig.
- Højesteretsdommen har reelt legaliseret social dumping for danske chauffører. For arbejdsgiverne er der ikke længere nogen nedre grænse for, hvor langt de kan presse chaufførerne. Det er stærkt bekymrende. En af grundstenene i den danske model er, at løn og arbejdsvilkår reguleres af kollektive overenskomster, og så længe chaufførerne kan undtages, er det ikke bare skidt for dem men også få den generelle trafiksikkerhed, siger Arne Nielsen.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

B 92 Forslag til folketingsbeslutning om at genoprette retstilstanden for taxikørsel i offentlig servicetrafik (OST-kørsel).

Folketinget: Fremsat d. 11/3 - 2015

Dette forsalg er kun kommet til førstebehandling.

Om beslutningsforslaget.

Sidens top

 

L 192 Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om taxikørsel m.v.

Fremsat d. 29/4 - 2015

Om lovforslaget

Sidens top

 

Lykketoft: Fagbevægelsen er vigtig i kampen mod global ulighed

Ugebrevet A4 d. 25/2 - 2015

Den globale ulighed skal bekæmpes, og klimaproblemerne skal
under kontrol. Hvis ikke verdenssamfundet formår det, vil vi kaste
kloden ud i ekstreme konflikter, mener Mogens Lykketoft. Han
udråber fagbevægelsen til nøglespiller i kampen for mere lighed.

Klip fra artiklen

…Vi har brug for et nyt vækstbegreb
Især varsler han et opgør mod den hidtidige økonomiske vækstmodel,
hvor forbrugere, aktionærer og arbejdsgivere har flokkedes om at
producere stadig mere og billigere med fokus på økonomisk afkast, men
uden megen skelen til miljø, klima og arbejdstagere…

…Hvis vi ikke får styr på uligheden og
klimaproblemerne, før uligevægten
er uoprettelig, vil vi skabe ekstreme
konflikter i fremtiden…

Læs hele artiklen

Sidens top

 

Arbejdsretten godkender timeløn på 60 kroner

Fagbladet 3F d. 1/2 - 2015

Løndumping: Flere virksomheder med overenskomst er sluppet af sted med at udnytte medarbejdere, der har tjent mindre end det halve af den i overenskomstens fastsatte timeløn.

...

Arbejdsretten har blåstemplet, at to overenskomstdækkede virksomheder har benyttet leverandører uden overenskomst til at levere arbejdskraft, der tjente 60 kroner i timen. Arbejdet på en stor jysk planteskole, Majland, og et stort fynsk gartneri, Topia by Roll, er udført som såkaldt entreprisearbejde, der falder uden for overenskomsternes dækningsområde...

...Dommer: Tvivl kommer klager til skade
Højesteretsdommer Oliver Talevski afgjorde begge sager i Arbejdsretten. I forbindelse med afgørelsen i 3F's sag mod det fynske storgartneri Topia by Roll sagde dommeren, at det er et dilemma, at der er tale om virksomheder med overenskomst, men at overenskomsten ikke finder anvendelse på entrepriseaftaler.

Som klager havde 3F bevisbyrden, og tvivlen kommer klager til skade, forklarede dommeren.

- Det er op ad bakke at løfte bevisbyrden kun med egne medarbejdere, sagde Oliver Talevski i forbindelse med frifindelsen af Topia by Roll...

Læs hele artiklen

 

 

De rige bilder dig ind, at de er til stor nytte

Information d. 4/8 - 2014

Jo rigere eliten bliver, des mere gør den for at få tag om den offentlige samtale og det politiske system. De rigeste hader Thomas Piketty, fordi den franske økonom har afmonteret argumenterne, som de retfærdiggør den øgede ulighed med.

Læs hele artiklen

Sidens top

 

´Laval-betænkningen´ - Knæfald for EF-domstolen

Arbejderen torsdag d. 4/9 - 2018

I denne artikel gennemgås ¤¤Laval-betænkningen¤¤. Konklusionen er, at der er tale om et knæfald for EF-Domstolen, som på ingen måde sikrer, at fagbevægelsen kan føre en effektiv kamp imod social dumping.

af Finn Sørensen
EF-Domstolens afgørelse i december sidste år i den såkaldte Laval- (eller Vaxholm) sag sendte chokbølger gennem den europæiske fagbevægelse. EURO-LO`s generalsekretær John Monks betegnede dommene som en 'licens til social dumping'.

Læs artiklen

 

 

 

Poul Eck Sørensens blok

Kontakt:

 

Poul Eck Sørensen
61 67 82 49
poul@peaceweb.dk

 

 

Sidens top

 

The Art of Tolerance – An idea on its tour around the world!

"We have to get to know each other better ...
... it makes us understand one another better,
trust each other more, and live together more peacefully."

link til siden

 

bjorn

 

 

Krystalnat fakkeltog 2017

 

knat

 

 

Sidens top

Oversigt:

 

Forside og nye indlæg

 

Kontakt (venstre spalte)

 

Link parti

 

Fredslink

 

Lokale økologer

 

Oversigt

(denne spalte)

 

Rettigheder i kommunen

 

Vigtige klip fra nyheder

> 3. Vedenskrig - Hvordan undgår vi den?

> 30 timers arbejdsuge.

> 30'erne - er de på vej tilbage?

> Banker

> CETA og TTIP

> EU

> Fagforeninger

> Fatigdom

> Flygtninge

> Kurdere

>> Lande

>> Syrien

>> USA

> Love

> Miljø

> Nyliberalisme

> Offentlig ansat

>> Partier

>> Dansk Folkeparti

>> Socialdemokraterne

> Populisme

> Racisme

> Sikkerhedspolitikl

> World Social Forum

Sidens top

 

hoved