Fagforeninger
Fagbevægelsen kræver et stop for ulighed
Samfund d. 24/12 - 2018
Hvis en ny lov øger uligheden yderligere, skal politikerne forpligte sig til at vedtage en anden lovgivning, der reducerer uligheden tilsvarende.
Forskellen mellem rig og fattig er blevet for stor, og den stigende afstand mellem danskerne truer tilliden, sammenholdet og solidariteten i samfundet, lyder det fra LO-formand Lizette Risgaard:
»Vi er nødt til at råbe vagt i gevær nu. Den politik, der bliver ført, øger uligheden, og det truer sammenhængskraften og det, som har gjort Danmark stærkt.«
Tal fra LO viser, at de rigeste 10 pct. af befolkningen siden 2010 i gennemsnit har fået 65.000 kr. mere mellem hænderne om året, mens det tilsvarende beløb for de 40 pct. fattigste er 3.000 kr.
læs hele artiklen
Italiensk domstol udfordrer den danske model - EU-fagligt
Dom fra Italien underkender dansk arbejdsret, minister trækkes ind i sagen
En Italiensk domstol afviser, at et italiensk entreprenørfirma skal lægge den de 14 millioner kroner, som den danske Arbejdsret har pålagt den for at underbetale dets ansatte.
Hvis dommen bliver stående, så kan udenlandske firmaer roligt skrive under på selv de mest gunstige danske overenskomster og bagefter løbe fra regningen.
Dommen har skabt frygt i fagbevægelsen for, at udenlandske firmaer med dommen i hånden kan få frit slag til social dumping.
Det er første gang, den danske arbejdsret underkendes ved en domstol i udlandet, og det kommer bag på Palle Bisgaard, der er næstformand i 3F’s byggegruppe, som har kørt sagen.
– Jeg er ekstremt skuffet over, at den italienske domstol ikke anerkender dommen fra Arbejdsretten. Det er meget bekymrende at tænke på, hvilke konsekvenser det kan have for den danske model, hvis den her dom kommer til at stå til troende, siger han til Fagbladet 3F.
Læs hele artiklen
Bondo efter splittelse: Der er stadig sammenhold i fagbevægelsen
Folkeskolen d. 25/4 - 2018
Af: Martin Vitved Schäfer
Der er en trykket stemning ved Forligsinstitutionen, efter der i nat blev indgået et delforlig på det regionale område. Ifølge Anders Bondo skal lærerne ikke forvente at blive ladt alene i stikken, men han medgiver, at det er blevet sværere at lave en aftale.
Der var ikke mange positive ord blandt kommentarerne fra topforhandlerne, da de her til morgen mødte op til endnu en forhandlingsdag i Forligsinstitutionen.
Tidligt i morges indgik LO-forbundene et forlig med Danske Regioner. Et forlig, som hverken FTF- eller AC-organisationerne kunne skrive under på. Og ifølge Danmarks Lærerforenings formand Anders Bondo Christensen har det ikke gjort det lettere at lave en samlet aftale:
"Vi må håbe at vi alle sammen kommer i mål, men det er da ikke blevet nemmere", siger Anders Bondo og fortsætter:
"Delforliget synes vi ikke er godt nok, for ellers var det jo et forlig, vi havde indgået. Det er ingen hemmelighed, at jeg ønskede, at vi havde lavet forliget samlet, det har vi så ikke, men de andre organisationer er stadig i forhandling, og så må vi se, om vi kan nå i hus alle sammen stadigvæk".
"Det er ærgerligt for fagbevægelsens sammenhold"
Nattens delforlig gælder for cirka 40.000 ansatte i regionerne, mens der stadig ikke er en løsning for omkring 100.000 sygeplejersker, læger og andre regionsansatte. Men Anders Bondo vil ikke forholde sig til, om musketereden blandt lønmodtagerorganisationerne dermed er brudt:
"Det er Dennis Kristensen, der har opfundet begrebet musketered, så hvad definitionen er på den, det må stå for hans regning. Jeg tror stadigvæk, der er masser af energi i det sammenhold, der er i fagbevægelsen, og jeg håber stadig på, at vi alle sammen kan komme i mål", siger lærerformanden.
Mens flere af lønmodtagerorganisationerne stod tomhændet tilbage efter delforliget i nat, forventer Anders Bondo dog ikke, at det samme sker på det kommunale område:
"Jeg tror ikke, det betyder så meget, men det svækker vores samlede muligheder. Det tror jeg er helt åbenlyst. Det er ikke nemmere at få lavet en aftale nu for os alle sammen. Det siger sig selv, at det havde været meget nemmere, hvis vi havde gjort det sammen"
Skal lærerne frygte at blive efterladt på perronen ligesom i 2013?
"Nej, det tror jeg bestemt ikke. Det er der ikke noget der tyder på. Der er fantastisk stor opbakning fra langt de fleste organisationer", siger Anders Bondo.
Mens 11 forbund, blandt andre FOA og HK Kommunal, i nat indgik forlig på det regionale område, står den største regionale lønmodtagerorganisation, Dansk Sygeplejeråd uden for forliget. Formand Grete Christensen er ifølge eget udsagn "spændt" på at mødes med formandskollegaerne efter nattens forløb:
"Der er ingen tvivl om, at fællesskabet har været helt unikt. Det har også gjort, at vi har fået presset arbejdsgiverne til det yderste på rammen og på privatlønsværnet, og det skal vi rose os selv for", siger hun og kalder det "ærgerligt", at der kun er indgået et delforlig på det regionale område: "Jeg er overrasket over, at de synes det var rigtigt at gå på nuværende tidspunkt. Jeg synes, det er ærgerligt for fagbevægelsens sammenhold".
Ifølge Grete Christensen står døren åben hos regionerne til, at flere organisationer kan tilslutte sig delforliget. "Vi synes stadigvæk der mangler noget, så nu skal vi diskutere, hvordan vi griber det an", siger hum.
Læs hele artiklen
LO-boss bakker op om brud på musketeraftale
Børsen d. 25/4 2018 Af Troels Beha Pedersen
LO's formand Lizette Risgaard støtter i en udtalelse, at FOA-formand Dennis Kristensen og flere andre LO-forbundene i nat sagde ja tak og skrev under på en overenskomstaftale for de ansatte i regionerne.
"Jeg håber, at gennembrudsforliget, ligesom på det private område, kan bane vejen for at alle kommer i hus med en forhandlet løsning, siger Lizette Risgaard.
Aftalen indebærer en lønstigning på 8,1 pct. over de næste tre år til 46.000 ansatte i regionerne , hvor de ansatte er organiseret i forbund som tæller HK Kommunal, Socialpædagogerne og 3F samt otte andre LO- og FTF-forbund.
læs hele artiklen
Klip fra siden en løsning for alle
Hvad er en løsning for alle?
Det offentlige arbejdsmarked er delt op i tre sektorer: Stat, regioner og kommuner. Der forhandles selvstændigt på alle tre områder, men alle organisationer står sammen om tre fælles krav, der skal være opfyldt for at kunne indgå en aftale:
Lønudviklingen for offentligt ansatte skal følge lønudviklingen for privatansatte
Regeringens økonomer forudser en lønudvikling for de privatansatte på mindst 8,6 procent de næste tre år. De offentligt ansatte har rejst krav om en lønudvikling, der følger udviklingen for deres private kolleger.
Læs mere her
Den betalte spisepause skal genbekræftes i overenskomsten
Mange offentligt ansatte har haft betalt spisepause siden 1921. Den er der nu skabt utryghed omkring, fordi Moderniseringsstyrelsen har udsendt et brev, hvor de skriver, at lokale arbejdsgivere kan opsige spisepausen uden forhandling. Kravet om den betalte spisepause handler om at skabe tryghed om, at de vilkår offentligt ansatte har i dag ikke pludselig kan forsvinde i morgen, hvis arbejdsgiveren beslutter det. Derfor koster det ikke en krone at imødegå kravet.
Læs mere her
Ingen skal have løn eller arbejdstid reguleret via en lov
Der er tre grundlæggende elementer i en overenskomst: 1) Aftalen indgås mellem arbejdsgivere og lønmodtagere i fællesskab, 2) aftalen sætter rammer for løn og 3) aftalen sætter rammer for arbejdstid. Men lærerne har i dag ikke en overenskomstaftale om deres arbejdstid. Den er i stedet fastsat i en lov, som de ikke har haft indflydelse på. Det er en uholdbar skævvridning af den danske model, at en hel gruppe lønmodtagere på femte år får reguleret deres arbejdstid ved en lov og ikke ved en aftale indgået mellem parterne. Derfor lyder et fælles krav, at der skal indgås aftale om lærernes arbejdstid.
Læs mere her
Et opgør med arbejdskraftens frie bevægelighed
Rød og Grøn - februar 2017
EU’s krav om fri bevægelighed må ikke gå forud for gode vilkår på arbejdsmarkedet, mener arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen.
Mikael Hertoft, Rød+Grøn
Arbejdskraftens
frie bevægelighed er en af de fire søjler, der bærer EU. Frihed til at
tage job, hvor man vil, lyder forjættende. Men den øgede konkurrence
mellem arbejderne sætter hårdt tilkæmpede rettigheder under pres.
-
Konsekvensen er, hele brancher bliver ramt af social dumpning, også
kaldet løntrykkeri. For med den frie bevægelighed er det muligt at fyre
et lokalt murersjak og erstatte det af et østeuropæisk, der accepterer
lavere løn og længere arbejdstider, forklarer Finn Sørensen.
-
Østeuropæere ansat på udstationeringskontrakter – dvs. kontrakter fra
hjemlandet – følger hjemlandets løn- og arbejdsvilkår og er kun
underlagt to lokale regler: De skal følge mindstelønnen i det land,
hvor de arbejder, og de skal have overtidsbetaling. Det er jo ikke
meget...
...Brug for opgør med EU’s regler
Finn Sørensen mener, at vi er nødt til at tage et grundlæggende opgør med EU's regler.
- Langt fra alle arbejdsgivere er platugler. Men der foregår grov
udnyttelse inden for landbruget, skovbruget, gartneriet, på
restauranter og hoteller, i byggeriet og i rengøringsbranchen, påpeger
han.
- Det får vi ikke bugt med, før vi gør op med EU’s princip om, at den
frie bevægelighed går forud for faglige og sociale rettigheder. Det har
den europæiske fagbevægelse indset, og derfor foreslår de en social
protokol, så faglige og sociale rettigheder modsat i dag vejer tungest.
Det er et godt forslag. Men det kræver enstemmighed mellem EU-staterne
at ændre traktaten, og foreløbig har ikke én eneste regering fremsat
kravet.
Enhedslisten står ikke helt alene
I Folketinget er der ikke megen hjælp at hente.
- Danske socialdemokrater støtter en social protokol, når de deltager i
møder i den europæiske fagbevægelse. Men når Enhedslisten foreslår det
i Folketinget, stemmer de imod. Alternativet er endnu mere pro-EU. Jeg
har slet ikke hørt dem kritisere reglerne om den frie bevægelighed. DF
er kritiske, men skyder skylden på de udenlandske arbejdere, selvom
hovedfjenden er skruppelløse arbejdsgivere, fortæller Finn Sørenen.
-
Men uden for Christiansborgs mure ser det anderledes ud! Mange
fagforeninger er meget aktive på det her spørgsmål, og vi har stor
opbakning til vores synspunkter i befolkningen. Så vi arbejder videre.
Der er ting, vi kan gøre også inden for EU’s regler – fx kæmpe for
arbejdsklausuler, kædeansvar og ID-kort i byggebranchen. Vi skal bare
have Folketinget med.
læs hele artiklen
Sidens top
14 ud af 24 Michelin-restauranter har ingen overenskomst
DR d. 22/2 - 2017
- Hvor fantastisk er det at æde røde myrer, hvis medarbejderne ikke har det godt, lyder det fra formanden i 3F København.
I
dag blev 24 danske restauranter tildelt de eftertragtede
Michelin-stjerner. Af dem har 10 tegnet overenskomst. Det viser en
opgørelse, som fagforbundet 3F har foretaget.
- Der er
tale om branchens fyrtårn, i hvert fald rent fagligt, så det vil være
et godt signal at sende at tegne en overenskomst. Vi vil da gerne have
det tal op, og som jeg kan se det, er økonomien også til, at man
sagtens kan gå ind og tegne en overenskomst og sikre medarbejderne
bedre forhold mange af de her steder, siger Bo Christensen, der er
forhandlingssekretær i 3F-afdelingen for Privat Service, Hotel og
Restauration.
Læs hele artiklen
Sidens top
Socialpolitisk statusmøde
Arbejderen d. 23/1 - 2017
LO øger fokus på socialpolitik
LO afholder tirsdag socialpolitisk statusmøde med oplæg fra eksperter
og fagfolk. Hovedorganisationen vil opprioritere indsatsen for udsatte
grupper...
...3F og FOA er med
To af de største forbund i LO besluttede også på deres kongresser i efteråret, at de vil styrke den socialpolitiske indsats.
"Fagbevægelsens
historiske udgangspunkt må i mine øjne give os en forpligtelse til at
give stemme til dagens svageste. Til også at kæmpe for forbedringer for
dem, der i dag er de mest pressede", sagde FOA's formand Dennis
Kristensen i sin beretning til FOA's kongres i november sidste år.
Der
var stor opbakning blandt de delegerede på kongressen til signalerne
om, at det er på høje tid, at fagbevægelsen blev mere offensiv i sin
kamp for et solidarisk samfund, der tager sig af de mest udsatte og
sikrer velfærden.
Også 3F besluttede på sin kongres i september sidste år at styrke forbundets socialpolitiske indsats.
–
Vi vil lægge et større pres på politikerne fra både venstre og højre
side i Folketinget. Vi vil vise, hvordan den politik, der vedtages inde
på Christiansborg, rammer dem udenfor, sagde 3F-formand Per Christensen
til Arbejderen i forbindelse med beslutningen på kongressen.
3F
lagde efter nytår ud med at lancere en underskriftsindsamling mod
regeringens planer om at hæve pensionsalderen. Forbundet vender sig
imod, at syge og nedslidte skal betale for, at regeringen vil give
skattelettelser til de rigeste.
På halvanden uge har mere end 167.000 skrevet under.
Læs hele artiklen
Sidens top
I kamp imod social dumping
300 i demonstration på Aarhus havn.
Arbejderen d. 5/12 - 2016
Havnearbejdere
fra en række europæiske lande demonstrederede fredag foran rederiet
Unifeeders kontor på Aarhus havn. Demonstranterne mener, at firmaet
dumper havnearbejdernes løn.
Omkring 300 havnearbejdere
fra blandt andet Portugal, Frankrig, Polen, Norge, Sverige, Danmark og
Tyskland demonstrerede fredag foran rederiet Unifeeder i Aarhus.
Havnearbejderne
er trætte af, at firmaet sætter besætningerne på de skibe, der
transporterer godset, til at laste og losse - en arbejdsopgave som
ellers skal udføres af havnearbejdere.
– Det handler om,
at man vil bruge udenlandske søfolk til at udføre vores arbejde, og det
betyder ofte social dumping, da det er de færreste søfolk, som får den
samme løn for arbejdet, som vi får, siger formand for Havnearbejdernes
Landsklub Brian Majland til Arbejderen.
Han betegner demonstrationen som en succes:
–
Jeg er fornøjet ved det. Det er jeg. Det handler jo ikke så meget om,
hvor mange vi var, som om hvor mange vi repræsenterede, og der synes
jeg da, at det er flot, at folk har taget hele vejen fra Portugal for
at vise, at vi altså står sammen om denne her kamp...
Læs hele artiklen
Sidens top
Metalformand: Snitterne væk, Henrik Sass
Enhedslisten d. 5/12 - 2016
Af formand Finn Andersen, Metal Østjylland
Kære
Henrik Sass: Hold snitterne fra lovgivning om mindsteløn – i Danmark
såvel som i EU. Den slags er gift for Den Danske Model.
Henrik
Sass-Larsen må have mistet en del af hukommelsen for en stund, da han
forleden i flere aviser foreslog at sende EU-systemet til et ellers
tiltrængt eftersyn. For i interviewet, der angiveligt skulle udstikke
en ny EU-kurs fra Socialdemokratiets top, kom nemlig også et forslag om
en fælles minimumsløn til alle i EU: Noget som hans egen partiformand
ellers indtil nu har betegnet som utænkeligt – og godt for det, for det
er intet mindre end et direkte angreb på de kollektive overenskomster,
der udgør kernen i det danske arbejdsmarked...
Læs hele artiklen
Kæmper for arbejde
Arbejderen d. 30/11 - 2016
Havnearbejdere demonstrerer i Aarhus
Havnearbejdere fra mindst syv lande demonstrerer fredag mod Unifeeder i
Aarhus. De kæmper for, at arbejdet med fastsurring af last fortsat skal
udføres af havnearbejdere og ikke af søfolk.
Det
skal fortsat være havnearbejdere, der står for fastsurring af last på
fragtskibe. Det mener havnearbejdernes internationale faglige
organisation ITF, som fredag demonstrerer mod Unifeeder i Aarhus.
Baggrunden
for aktionen er, at ITF's inspektører har registreret, at de skibe, som
Unifeeder chartrer, regelmæssigt undlader at ansætte havnearbejdere i
europæiske havne, og i stedet sætter søfolk til at udføre
havnearbejdernes opgaver.
– Unifeeder har igennem mange
år ikke villet overholde overenskomstens ord om, at håndtering af last,
herunder fastsurring, ikke er søfolkenes arbejde, siger formand for
Havnearbejdernes Landsklub Brian Majland til Arbejderen.
–
Det handler jo om, at man ønsker at bruge udenlandske søfolk til at
udføre vores arbejde, fordi det ofte betyder social dumping, da det er
de færreste søfolk, som får den samme løn for arbejdet, som vi får,
forklarer Brian Majland videre.
Læs hele artiklen
Sidens top
OECD advarer: Pas på med "Uber-jobs" når robotterne kommer
Fagbladet 3F d. 9/11 -2016
I
takt med at ny teknologi vinder indpas på arbejdspladserne, vil vores
jobs ændre sig fundamentalt. Der kommer ikke massearbejdsløshed. Men
3F'ere risikerer at ende som løsarbejdere uden rettigheder, lyder
advarsel fra OECD-direktør…
…Den store udfordring er ikke
en massiv arbejdsløshed. Der vil være job til alle. Men ikke den samme
kvalitet af job. Der tales meget om "Uber-jobs". Den store udfordring
bliver et arbejdsmarked med øget ulighed. Flere vil overgå til
vikarjobs, hvor man ikke har de samme rettigheder, og hvor man selv
skal stå for sin pension, siger han…
…Det bedste værn mod at ende som forhutlet løsarbejder er at få nye kompetencer. Men det haster:
-
Selv lønmodtagere, som gerne vil tilpasse sig og lære, skal gøre det
hurtigt. Derfor har de brug for støtte i form af uddannelse og
efteruddannelse. Ikke alle skal have en universitetsuddannelse. Men der
vil være færre og færre ufaglærte. Der er stor efterspørgsel efter
tekniske kompetencer.
Danmark godt rustet
Ifølge Stefano Scarpetta er det en fordel at bo i et land som Danmark, når man skal ruste sig til fremtiden.
-
De nordiske lande og lande som Tyskland og Østrig har en rigtig god
relation mellem arbejdsgivere, fagforeningerne og regeringen. Der er en
god social dialog, som er essentielt. Her er det vigtigt, at
fagforeningerne følger med udviklingen og lægger pres på regering og
arbejdsgivere, så arbejderne kan få mest ud af digitaliseringen, lyder
det fra OECD-direktøren.
Læs hele artiklen
Sidens top
Minister: Folk på kontanthjælp må gerne udføre overenskomst-arbejde
Fagbladet 3F d. 10/11 -2016
Enhedslisten om melding fra beskæftigelsesminister: Det tætteste vi kommer på en indrømmelse af statsstøttet
social dumping...
Læs hele artiklen
fra sidens fakta box:
69 kroner i timen
Nyttejobberne får ikke løn for deres arbejde.
Kontanthjælpsmodtagere får 69 kroner i timen, hvis de arbejder fuld
tid. For unge under 30 år på uddannelsesydelsen er timelønnen 38 kroner.
20.000 i nyttejob
Sidste år lavede kommunerne knap 20.000 nyttejob.
Nyttejobbene kan variere fra alt mellem en enkelt dag og 13 uger, som
er den maksimale længde. Det svarer til 1.900 fuldtidsstillinger.
Hvem skal i nyttejob?
Arbejdsløse på kontanthjælp
Unge på uddannelseshjælp - en lavere kontanthjælp til personer under 30 år uden uddannelse
Tidligere dagpengemodtagere, som nu er på den særlige arbejdsmarkedsydelse eller kontantydelsen.
Sidens top
Er Udstationerings-direktivet blevet arbejdsgivernes gavebod?
Folkebevægelsen mod EU d. 4/11 - 2016
Udstationeringsdirektivet prioriterer virksomhedernes økonomiske
interesser højere end arbejdstagernes rettigheder. Udstationerede
arbejdstagere med en lavere løn er en gave til arbejdsgiverne...
…Arbejdstagere som ellers burde have krav på at arbejde under
værtslandets regler, ender med at sidde i klemme, da
Udstationeringsdirektivet gør det muligt for arbejdsgivere netop at gå
uden om disse regler, og dermed underbetale arbejdstagerne. Her kan der
bl.a. igen henvises til subcontracting og postkasseselskaber. Når
direktivet alligevel ikke tjener sit formål om at skabe retfærdighed
for arbejdstagerne, så ville det give god mening at nedlægge det.
Nu kan vi så vende tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt Juncker har
“glemt” arbejdstagerne. Svaret er et klart ja. Med
Udstationeringsdirektivet er der lange udsigter for lige løn til
arbejdstagerne, og så længe direktivet blot bruges til at omgå regler,
så er der ingen grund til ikke blot at nedlægge det.
Læs hele artiklen
Sidens top
EU tvinger Frankrig til at forringe løn- og arbejdsvilkår
Folkebevægelsen d. 28/6 - 2016
Mens
tusindvis protesterer mod angreb på arbejdstagernes rettigheder, vil
EU-kommissionen gøre Frankrig til test-land for nye nedskæringer og
sociale forringelser i hele unionen.
EU’s målsætning er
klar. Flere nedskæringer, lavere lønninger og dårligere sociale
ydelser. EU skal være mere attraktiv for erhvervsliv og investorer, og
det skal almindelige arbejdstagere betale for.
Så kort
kan man sammenfatte den aktuelle konflikt i Frankrig, hvor
fagforingerne har organiseret nogle af de mest omfattende strejker i
landets historie i protest mod regeringens forringelser af den såkaldte
El Khomri-lov, der beskytter arbejdstagernes rettigheder.
Det skriver EU-vagthunden Corporate Europe Observatory i en ny analyse.
Kort
fortalt vil regeringen ændre loven, så man blandt andet afskaffer
kollektive lønaftaler til fordel for lokale aftaler. Det giver mulighed
for at trykke lønnen, og det er en åben trussel mod fagforeningernes
mulighed for at lave nationale lønaftaler for store grupper af ansatte.
Formelt
set står den franske regering bag reformforslagene, men reelt set
sidder EU-kommissionens fingeraftryk over alt på planerne...
Læs hele artiklen her
Sidens top
Postlov ødelægger arbejdsmarkedet
af John Ekebjærg-Jakobsen
Arbejderen d. 18/5 - 2016
Med
den nye postlov - ovenikøbet vedtaget med stemmer fra S og SF - er
markedet for god service til borgerne overladt til private firmaer. Det
åbner for et ureguleret arbejdsmarked.
SF og S har stemt for en ny postlov, sammen med alle de borgerlige partier. Kun Enhedslisten og Alternativet stemte imod.
Loven
betyder, at postvæsenet fra 1. januar 2017 har fem dage til at uddele
et brev; der vil kun blive delt breve ud fem dage om ugen; det bliver
dyrere at få delt aviser ud med posten, og Post Danmark mister op mod
150 millioner kroner med nye momsregler…
…Nu
har Folketinget besluttet, at det må tage op til fem dage at dele et
brev ud. Det vil betyde, at kunderne, befolkningen og virksomhederne,
vil finde private selskaber, som hurtigt og effektivt (og dyrt), vil
dele post ud fra dag til dag.
Det er det
allerstørste problem med den nye postlov. Når det ikke længere er Post
Danmark, som skal dele vores breve ud, åbner det op for et helt og
aldeles ureguleret marked. Vi har set det tydeligst hos GLS. Den store
pakkedistributør hyrer store vognmandsfirmaer, som "ansætter"
selvstændige (læs "falske selvstændige") chauffører, som kører i GLS
biler, GLS arbejdstøj og med GLS administration. De får en meget lav
afregning, og da de er selvstændige, har de ingen overenskomst og kan
heller ikke gå til fagforeningen, hvis de bliver snydt. Det resulterer
i overtrædelser af færdselsloven, uforsvarligt mange arbejdstimer og en
meget lav indtjening – regulær social dumping. Den udvikling støtter S
og SF, når de stemmer for den nye postlov…
Læs hele artiklen
Sidens top
Fastansatte bliver fyret og genansat på nedsat tid
Jobindex d. 1/5 - 2016
…Det
er efterhånden sket så mange gange, at formand for HK Handel MidtVest
godt tør kalde det for et nyt fænomen, der er i gang med at sprede sig.
”Hvis
der sker en fyringsrunde i dagligvarehandlen, så bliver de fyrede ofte
genansat med færre timer – hvor de for eksempel går fra 37 timer til 25
timer. Praktikanter, som dækker over folk, der er i forskellige former
for ressourceforløb, overtager de resterende timer,” siger Susanne
Sommerlund, formand for HK Handel MidtVest, og tilføjer, at det særligt
gør sig gældende i de større butikker, hvor der er rigtig mange
praktikanter…
Læs hele artiklen
Sidens top
Nu skal lønmodtagerne se resultater
Enhedslisten april 2016
Trepartsforhandlingerne genoptages fredag d. 15. april. Fire medlemmer
af Enhedslistens folketingsgruppe, alle med mange års faglig aktivitet
og faglige tillidshverv i bagagen, kommer her med deres bud på, hvad
der bør komme ud af forhandlingerne. Forfatterne er: Finn
Sørensen (Arbejdsmarkedsordfører), Jakob Sølvhøj (Uddannelsesordfører),
Christian Juhl (Arbejdsmiljøordfører) og Henning Hyllested (Social
dumping ordfører).
Læs deres skriv
Sidens top
Revision af udstationeringsdirektivet
EU-note d. 5. april 2016
Europaudvalget, EU-note E 42
Samling: 2015-16
Læs noten her
Ny revision af udstationerringsdirektivet
Proposal for the revision of the Posting Workers Directive
d. 11/3 - 2016
international research institute om social fraud
EU Kommissionen d. 8/3- 2016
Revision af direktivet om udstationering af arbejdstagere – ofte stillede spørgsmål
Europa-Kommissionen - Faktaark
Sidens top
EU-direktiv angriber den danske model
Ø opfordrer fagbevægelsen til at sige fra
Arbejderen d. 10/3 - 2016
EU-kommissionens forslag til revision af udstationeringsdirektivet
løser ikke det grundlæggende problem tilbage fra Laval-dommen i 2007,
påpeger Enhedslistens Finn Sørensen.
…Men ifølge Finn Sørensen er problemet, at det reviderede direktiv ikke rokker ved den gamle Laval-dom fra december 2007.
Her
underkendte EU-domstolen de svenske bygningsarbejderes konflikt for at
få overenskomst med det lettiske firma Laval og co. Det skete gennem en
fortolkning af udstationeringsdirektivet, som sagde, at medlemslandene
og deres fagforeninger ikke må stille de samme krav om løn og
ansættelsesvilkår til udstationerede virksomheder, som til
medlemslandenes egne virksomheder.
– I det
reviderede direktiv er dette helt afgørende problem ikke løst.
EU-domstolen har begrænset konfliktretten og fortolket
udstationeringsdirektivet som et maksimumsdirektiv. Det betyder, at man
afskærer medlemslandene fra at beskytte sig effektivt imod social
dumping. Selv om der er mindre forbedringer i forslaget, så rettes der
ikke op på dette problem, siger Finn Sørensen til Arbejderen…
Læs hele artiklen
Nye problemer for den danske model
Arbejderen d. 16/4 - 2014
Forslaget til "Håndhævelsesdirektiv" - der skulle beskytte mod social dumping - var til afstemning i EU-parlamentet 16. april.
…Forslaget
til "Håndhævelsesdirektiv" handler om, hvordan medlemslandene skal
håndhæve det såkaldte Udstationeringsdirektiv fra 1996, som gjorde det
muligt for virksomheder at udføre tjenesteydelser i andre medlemslande,
men på langt gunstigere vilkår end værtslandets egne virksomheder.
Kommissionen
begyndte at arbejde på direktivet for et par år siden. Baggrunden var
den voldsomme kritik af Laval-dommen fra december 2007…
…Laval-dommen
Her
underkendte EU-Domstolen de svenske bygningsarbejderes konflikt for at
få overenskomst med det lettiske firma Laval og co. Det skete gennem en
fortolkning af Udstationeringsdirektivet, som sagde, at medlemslandene
og deres fagforeninger ikke må stille de samme krav om løn og
ansættelsesvilkår til udstationerede virksomheder, som til
medlemslandenes egne virksomheder.
Der må
kun stilles krav om mindsteløn og overtidsbetaling, samt
lovgivningsmæssige krav om arbejdsmiljø,ferie og barsel. EFS (Europæisk
LO) betegnede med rette denne dom som en en "licens til social
dumping", fordi de faglige rettigheder blev underordnet kravene om fri
bevægelighed for tjenesteydelser.
Forslaget
til Håndhævelsesdirektiv er på ingen måde et svar på denne kritik,
tværtimod. Med en enkelt lille undtagelse rokker det ikke ved
Domstolens afgørelser i Laval-, Rüffert- og Luxembourg-sagerne, hvor
medlemslandenes muligheder for at beskytte sig imod social dumping fra
udstationerede virksomheder er reduceret til stort set ingen ting. I en
udtalelse fra den 5. marts kritiserer EFS da også forslaget skarpt.
EFS
slår fast, at de faglige rettigheder stadig er underordnet det indre
markeds regler, at forslaget er uklart, og den eneste løsning er en
revision af selve udstationeringsdirektivet, sammen med indførelse af
en Social Protokol, som sikrer, at de faglige og sociale rettigheder
ikke bliver underlagt de økonomiske "friheder”…
kronik af af Finn Sørensen MF, Enhedslistens ordfører om EU's arbejdsmarkedspolitik og social dumping.
Læs hele artiklen
Sidens top
Laval-sagen
FTF d. 20/12 - 2012
EF-domstolen
har den 18. december 2007 afsagt dom i den såkaldte Laval-sag. Sagen
drejer sig om, hvorvidt en lettisk virksomheds ret til at levere
tjenesteydelser i Sverige efter EU-retten er forenelig med
fagforeningens ret til at konflikte for at sikre lønmodtagerrettigheder
igennem kollektive overenskomster.
Retten til at konflikte
I sin dom fastslår EF-domstolen indledningsvist, at EU-retten finder
anvendelse, fordi udøvelse af kollektive kampskridt kan virke hindrende
på tjenesteydelsers frie bevægelighed. Den danske regering havde ved
domstolen argumenteret for det modsatte, men fik ikke ret heri.
Yderligere fastslår domstolen, at kollektive kampskidt er en EU-retlig
grundrettighed, men, at rettigheden kan underkastes visse
begrænsninger. Kollektive kampskridt er alene lovlige, hvis de
forfølger et beskyttelsesværdigt formål og ikke bruges i overdreven
grad…
Læs hele artiklen
EU - kommissionen bekæmper fagforeningerne
EU-Kommissionen har med det såkaldte Monti II-forslag forsøgt indgreb i strejkeretten. Det kom de heldigvis ikke igennem med.
Se fagligt.eu
EU-kommisjonen har laget forslag om innskrenkning av faglige rettigheter og fagbevegelsens makt
Dagsavisen, Norge d. 14. dec. 2012
...EU-kommisjonen
har laget forslag om innskrenkning av faglige rettigheter og
fagbevegelsens makt som man ikke har sett maken til siden fascismen ble
nedkjempet i Europa...
Læs hele artiklen
Jeg har skrevet til Asbjørn Wahl for at få de direkte kilder til EU's kamp mod fagforeningerne, han fortæller:
Kildene til alle de kreative angrepene på lønns-, arbeids- og sosiale vilkår i EU er å finne i to dokumenter. Det viktigste er:
European Commission: Labour Market Developments in Europe 2012 European Economy 5|2012 - Link
Det
andre bare antyder noe av det samme. Det gjelder et dokument som inngår
i de nå årlige gjennomgangene av medlemslandenes statsbudsjetter og
strukturreformer, som ble innført for et par år siden (”Det europeiske
semester”), og som skal ligge til grunn for anbefalingene til
medlemslandene. I dette tilfellet er det særlig kapittel 4 i dokumentet:
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION Annual Growth Survey 2013 COM(2012) 750 final Brussels, 28.11.2012 - Link
Mvh Asbjørn Erik Dritte Wahl
Sidens top
EU - kommissions forslag( se ovenfor) er slået igennem og skabt dårligere arbejdsforhold for lønmodtagere.
Flere og flere europæere har job på usikre vilkår
3F d. 30/3 - 2016
Brug af vikarer og korte ansættelser vokser i Europa, viser ny rapport fra Cevea. Det forringer løn- og arbejdsforhold...
...Den
europæiske fagbevægelse kritiserer EU's rolle i de reformer, der er
blevet gennemført i mange EU-lande. Reformer, der har betydet mere
fleksible job, højere pensionsalder og lavere understøttelse.
-
EU har været med til at tvinge lønnen ned og deregulere arbejdsmarkedet
i de hårdest ramte lande. Det betyder, at arbejderne i endnu højere
grad betaler prisen for den økonomiske krise, siger Veronica Nillson...
Læs hele artiklen
Sidens top
Europa på kanten
Cevea d. 27. marts 2015
Det
europæiske arbejdsmarked er under pres. Krisen har kostet mange job og
arbejdsløsheden er i mange lande steget eksplosivt. Særligt bekymrende
er, at mange unge - særligt i Sydeuropa - står helt uden for
arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Fortsætter udviklingen, er der
risiko for, at en hel generatin aldrig får ordentligt fodfæste på
arbejdsmarkedet og mulighed for at udnytte deres potentiale.
Læs artiklen
læs rapporten
Sidens top
EU-domstolen
spiller en vigtig rolle i EU’s forstsatte integration, som uddybes med
bemærkelsesværdig fart, siger den nyvalgte præsident for EU-domstolen,
Koen Lenaerts
EU-fagligt 16. oktober 2015
...-
Det er sjældent – især på EU-niveau – at teksten er så klar, at du ikke
har brug for sammenhængen og målet for at gøre den forståelig. Det er
ofte helt bevidst: I den politiske proces siger de: Nå, vi kan ikke
blive enige om detaljerne om x, y eller z – lad os overlade det til
retten, hvis der opstår problemer, siger han til avisen.
Det
var netop, hvad der skete med dommen i den såkaldte Laval-sag, hvor
EU-domstolen ”udviklede” EU-retten, så udstationeringsdirektivet - som
alle troede var et minimumsdirektiv - blev fortolket som et
maksimumsdirektiv, der forbyder fagbevægelsen at konflikte for lige
vilkår for udstationerede arbejdere.
Dommen
fik et juridisk set bizart efterspil: Den svenske arbejdsret, som
tidligere havde godkendt lovligheden af fagbevægelsens blokade mod det
lettiske firma Laval måtte omgøre sin afgørelse. I stedet blev de
ansvarlige fagforeninger pålagt at betale en erstatning på mere end en
million kr. til det lettiske firma. Og både Sverige og Danmark måtte
vedtage nye såkaldte Laval-love, som retter ind efter EU-domstolens
fortolkning...
Læs hele artiklen
Sidens top
Norske byggearbejdere mister jobbene til udenlandske arbejdere på mindsteløn
EU fagligtnetværk d. 17/2 - 2016
Selvom
Norge bruger almengøring af overenskomsterne i byggebranchen, så mister
de norske entreprenører ordrer i milliardklassen fordi udenlandske
konkurrenter kun skal betale mindstelønnen.
Læs hele artiklen
Sidens top
Den
EU-dikterede ”fleksibilitet” har ført til krise i de kollektive
forhandlingssystemer, viser nyt studie fra den europæiske tænketank ETUI
EU-fagligt d. 16/2 - 2016
...Skred mod mere integration
Selvom
man umiddelbart ville forvente at finanskrisen ville sætte
integrationen i EU på pause, så viser studiet af de syv lande det
modsatte. Når det gælder social- og arbejdsmarkedspolitik, så har
krisen tværtimod fremskyndet integrationen – og det på trods af, at
arbejdsmarkedet pr. definition er no go for EU.
Det
fremgår af de aftaler, som Trojkaen (EU, Den Europæiske Centralbank og
IMF) har indgået med de lande, som har modtaget kriselån. Aftalerne har
dikteret indgreb i de nationale velfærdssystemer og arbejdsmarkeder,
som går langt ud over EU-traktatens beføjelser.
-
Traktatens 153 udelukker ethvert EU’s indgreb, det har til hensigt at
harmonisere lønninger og kollektive forhandlinger. Traktatens
eksklusion af lønkompetence til EU kan modstilles med de
tilbagevendende referencer i aftalerne (med lånerlande red.) om
lønreduktion, som bliver påtvunget parterne på arbejdsmarkedet på
måder, som ILO har karakteriseret som en krænkelse af de faglige
rettigheder, skriver de.
Men det er ikke kun
i lande, som har været underlagt aftaler mod lån, hvor de overstatslige
institutioner har grebet ind i arbejdsmarkedet. EU-kommissionen og ECB
har spillet en ”instrumentel” rolle i gennemførelsen af reformer i
lande som Italien, Spanien og Slovenien, konstaterer de.
På
baggrund af den udvikling, kan der argumenteres for, at den økonomiske
krise har accelereret europæisk integration, og der er beviser for, at
beslutningsprocesser om arbejdsmarkedspolitikken er overført fra
nationalt til overnationalt niveau, hedder det.
Overflytningen
af beslutningerne til overnationale organer som EU-kommissionen og Den
Europæiske Centralbank er sket samtidig med, at der er sket en
nyorientering af den europæiske socialpolitik. Den såkaldte ”Europæiske
sociale model” for arbejdsmarkedet, som EU hyldede inden krisen, er
blevet forladt til fordel for en neoliberal model, som kræver
”fleksibilitet” på arbejdsmarkedet, mener forfatterne. (brink)...
Læs hele artiklen
Sidens top
STYKKE FOR STYKKE
En kammerat sagde det således:
Først tar' de de langtidsledige, men
vi er jo ikke langtidsledige, vel?
Så undergraver man efterlønnen, men
vi er jo ikke på efterløn.
Så rammes de enlige mødre, men vi...
fejler jo ikke noget, vel?
Så skal der skæres ned på plejehjem,
men vi er jo ikke...
Stykke for stykke. Hele tiden.
Carl Scharnberg
Sidens top
Arbejderklassen fik aldrig noget foræret.
Dagpengeordningen var ikke en gave
fra en rig onkel i Amerika!
Dyrtidsreguleringen skyldtes ikke
gavmildhed hos arbejdskøberne!
Retten til ferie var ikke en sponsorgave
fra et københavnsk bryggeri!
Arbejderklassen fik aldrig noget foræret,
og ingen vil forære os noget fremover.
Alt det der er nået, er betalt med arbejde,
kampe, ofre, slid, skuffelser,
udholdenhed, nederlag, og kun fordi nogen
aldrig gav op nåede vi videre!
Carl Scharnberg
Sidens top
Foto: Alex Berger, Taken on August 26, 2013, Photos from in and around Copenhagen, Denmark, link til billede
New Zealand Eksperimentet
På
New Zealand lod lønmodtagerne sig snyde til at droppe fagforeningerne.
I "New Zealand eksperimentet" beskrives hvordan et samfund blev
omdannet fra et velfærdssamfund til et samfund, hvor mange lever på
sultegrænsen.
Det lykkedes at
knække fagforeningerne ved at tilbyde en bedre løn ved individuelle
forhandlinger end gennem de kollektive forhandlinger. Det betød at folk
droppede fagforeningerne, og da det var sket, var vejen banet for en
ublu udnyttelse af mennesker.
Filmen er i 4 små dele, hvor sidste del af nr. 3 og nr. 4 især handler om opgøret med fagforeningerne.
New Zealand Eksperimentet Nr 1
New Zealand Eksperimentet Nr 2
New Zealand Eksperimentet Nr 3
New Zealand Eksperimentet Nr 4
Sidens top
Park Avenue
How much inequality is too much? (58mins)
fra netværket:www.whypoverty.net
Sidst
i filmen kan du se hvordan det lykkes Koch brødrene, nogle af de
allerrigeste i USA, at fratage de offentliges fagforeninger deres
forhandlingsret i Wisconsin.
…In the last 30
years, the gap between the rich and the poor in America has
significantly widened. The film argues the super-rich haven’t just
bought the exclusive addresses – they’ve bought the whole system and
they’re running it for themselves…
The rich
are getting richer and many are using their wealth to ensure it stays
this way by funding political campaigns and lobby groups to rig the
rules in their favour.
This means cutting
taxes for the rich elite while at the same time cutting social welfare
for the poor and eroding the role of the state by denying it much
needed funds.
It’s an ideology that has seen
tax rates for millionaires has dropped by 25% in the last two decades.
For a handful of the top richest in the US taxes have actually fallen
by 50%…
Læs mere om filmen, som du må se.
Se filmen på engelsk her
Sidens top |
foto: Arslan, Tents for homeless people line the Canal Saint Martin in
Paris, Taken on December 24, 2006. French association ‘Enfants de Don
Quichotte’ set up the tents to draw attention to the need for long-term
accommodation solutions to the city’s homeless. There are more than 200
tents.Link til billede
BLÅ BLOK SMADRER INDSATSEN MOD SOCIAL DUMPING PÅ LANDEVEJEN
DF
LÆGGER STEMMER TIL DET STØRSTE TILBAGESLAG FOR KAMPEN MOD UNDERBETALING
AF DANSKE CHAUFFØRER OG UNFAIR KONKURRENCE I TRANSPORTERHVERVET.
En katastrofal højesteretsdom fra februar 2015 bombede med ét slag løn-
og arbejdsforhold for lastbil-, bus- og taxichauffører tilbage til
Ruder Konges tid. Højesteret underkendte simpelthen Trafikstyrelsens
krav om overenskomstmæssige forhold i vognmandsbranchen. Nu fastholder
regeringen – støttet af DF – at social dumping skal have lov at brede
sig på de danske landeveje.
3F d. 1/3 - 2016
Til det siger social dumping og transportordfører fra Enhedslisten, Henning Hyllested:
Højrefløjen
fremlægger tirsdag et lovforslag, som cementerer højesterets dom. På
trods af indsigelser fra både fagbevægelsen og
arbejdsgiverorganisationerne på området, fremturer de borgerlige
partier.
Læs hele artiklen
Sidens top
3F: Klage over mangel på arbejdskraft er lønkamp
Jyske vestkysten d. 17/2 - 2016
…ESBJERG:
Når en undersøgelse fra Region Syddanmarks Virksomhedspanel blandt 325
virksomheder viser, at over halvdelen inden for bestemte brancher det
seneste år har haft svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft,
er det rent spil for galleriet.
Det mener
3F-Esbjerg Transport, der nu sætter gang i et modsvar i form af en
annoncekampagne for at gøre opmærksom på, at fagforeningen så let som
ingenting kan skaffe navne på 650 ledige inden for hotel- og
restaurationsbranchen, rengøring, byggeri, industri, transport-, lager-
og stilladsbranchen samt onshore og offshore-arbejde...
Læs hele artiklen (kræver abonnement)
Henning Overgaard, Fagforeningsformand hos 3F Esbjerg Transport og Fagforeningsformand hos Fagligt Fælles Forbund
Udtaler på sin facebookside:
Arbejdsgiverforeninger,
virksomheder og borgerlige partier svigter danske lønmodtagere, i deres
iver efter at presse danske løn- og arbejdsvilkår i bund.
Øget arbejdsudbud - alias "flere ledige om jobbene"
- er det våben de bruger i kampen for at presse danske lønmodtagere ud i ledighed og dårligere vilkår.
Og det er præcis det som det her handler om, konstruerede historier for
at undgå danskerne og istedet importere mere udenlandsk arbejdskraft,
så danske lønninger kan presses ned.
Det er en Lønkamp!
Hvad
enten det handler om job eller sikring af flere lærlingepladser til
vore danske unge, så er der ingen grænser for hvor langt de vil gå, for
at gøre danske arbejdere mere "sultne" så de er villige til at sælge
deres arbejdskraft til under danske standarder.
Men lad os nu få facts på bordet.
Hvor mange jobs har I til vores ledige medlemmer?
Hvor mange flere lærlingepladser er oprettet efter Partnerskabsaftaler erstattede lærlingeklausuler?
Lad os få svar - konkret, her og nu!
Vores medlemmer står klar, så bare ring til 3F så har du arbejdskraft ganske gratis, på danske løn- og arbejdsvilkår.
3F: Klage over mangel på arbejdskraft er lønkamp
Jyske vestkysten d. 17/2 - 2016
ESBJERG:
Når en undersøgelse fra Region Syddanmarks Virksomhedspanel blandt 325
virksomheder viser, at over halvdelen inden for bestemte brancher det
seneste år har haft svært ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft,
er det rent spil for galleriet.
Det mener
3F-Esbjerg Transport, der nu sætter gang i et modsvar i form af en
annoncekampagne for at gøre opmærksom på, at fagforeningen så let som
ingenting kan skaffe navne på 650 ledige inden for hotel- og
restaurationsbranchen, rengøring, byggeri, industri, transport-, lager-
og stilladsbranchen samt onshore og offshore-arbejde...
Læs hele artiklen (kræver abonnement)
Henning Overgaard:
Arbejdsgiverforeninger,
virksomheder og borgerlige partier svigter danske lønmodtagere, i deres
iver efter at presse danske løn- og arbejdsvilkår i bund.
Øget arbejdsudbud - alias "flere ledige om jobbene"
- er det våben de bruger i kampen for at presse danske lønmodtagere ud i ledighed og dårligere vilkår.
Og det er præcis det som det her handler om, konstruerede historier for
at undgå danskerne og istedet importere mere udenlandsk arbejdskraft,
så danske lønninger kan presses ned.
Det er en Lønkamp!
Hvad
enten det handler om job eller sikring af flere lærlingepladser til
vore danske unge, så er der ingen grænser for hvor langt de vil gå, for
at gøre danske arbejdere mere "sultne" så de er villige til at sælge
deres arbejdskraft til under danske standarder.
Men lad os nu få facts på bordet.
Hvor mange jobs har I til vores ledige medlemmer?
Hvor mange flere lærlingepladser er oprettet efter Partnerskabsaftaler erstattede lærlingeklausuler?
Lad os få svar - konkret, her og nu!
Vores medlemmer står klar, så bare ring til 3F så har du arbejdskraft ganske gratis, på danske løn- og arbejdsvilkår.
Lønmodtagerne skal høres om flygtningejob
Enhedslisten
er helt enig i trepartsforhandlingernes ambition om, at flere
flygtninge skal i job. Men det må ikke ske på bekostning af regulære
job og på bekostning af andre ledige. Derfor vil Enhedslisten give
lønmodtagerne indflydelse på ansættelsen af flygtninge ude på de
enkelte arbejdspladser og skabe 20.000 flere job og elevpladser til
ledige og flygtninge. Det siger Enhedslistens politiske ordfører,
Johanne Schmidt-Nielsen, inden torsdagens forhandlinger går i gang.
Johanne Schmidt-Nielsen siger:
- På nær Dansk Folkeparti har de fleste erkendt, at det er bedst for
alle, hvis flygtninge kommer i arbejde. Det er vi principielt enige i.
Men det er ligeså vigtige principper for os, at de mange andre ledige
ikke kommer længere bag i køen, og at det ikke er lønmodtagerne, der
får regningen for de mange flygtninge, der skal ind på arbejdsmarkedet
de kommende år.
- Når Socialdemokraterne
og Venstre siger, at flygtninge skal arbejde fra dag ét, så er det
altså de danske lønmodtagere ude på arbejdspladserne, som skal arbejde
sammen med folk, der hverken kan sproget eller kender forholdene på en
dansk arbejdsplads. Vi bliver simpelthen nødt til at give folkene på
gulvet indflydelse på, hvordan det skal foregå. Ellers er det
Underdanmark, der først og fremmest står med problemerne, hvis
integrationen ikke fungerer ude på arbejdspladserne.
- Vi må heller ikke glemme de 170.000 danskere, som står uden arbejde.
Vi bliver nødt til at skabe nogle fælles løsninger, så det ikke bliver
sådan, at man kan komme som flygtning og komme foran i køen. Derfor
foreslår vi, at skabe flere job til både flygtninge og andre ledige.
Det må ikke blive til en kamp mellem flygtninge og arbejdsløse danskere.
Læs hele artiklen
Sidens top
EL: Uber truer transportbranchen
Altinget: transport d. 10/2 - 2016
DEBAT:
Problemet med taxatjenesten Uber er vokset og truer nu med at ødelægge
de ordnede forhold, som trods alt præger branchen, skriver Henning
Hyllested (EL).
Af Henning Hyllested (EL)
Transportordfører
Social dumping truer fortsat den danske transportbranche – især den på fire hjul.
Udover
den fortsatte cabotagekørsel inden for lastbiltransporten og i stigende
grad også bustransporten, vil højesteretsdommen fra 4. februar 2015,
fuldstændig undergrave gods-, bus- og taxilovens
overenskomstbestemmelser, idet dommen gjorde en hvilken som helst
overenskomst – næsten uanset indhold - gyldig som baggrund for at
opfylde betingelserne for at opnå tilladelse og køre...
...Største
problem lige nu er at få ”ryddet op” efter den skandaløse
højesteretsdom. Oppositionen (S, EL, ALT, SF, R) har genfremsat
lovforslag L 192 fra foråret, som sikrer, at det kun er landsdækkende
overenskomster indgået af de mest ”repræsentative
arbejdsmarkedsparter”, som kan danne baggrund for at opnå tilladelse
til gods-, bus- og taxikørsel...
Læs hele artiklen
Sidens top
Baggrundsartikler:
Fagbevægelsen rystet over dom
Arbejderen d. 11/2 - 2015
Vognmænd må gerne aflønne chauffører på akkord
Vejen for social dumping står åben, efter at højesteret har givet
nordjysk vognmand medhold. Han kører for det offentlige Nordjyllands
Trafikselskab, men nægter at betale timeløn til de ansatte…
…Arbejdstider
på 12-16 timer om dagen er mere reglen end undtagelsen, men der betales
kun løn for 37 timer om ugen. Provisionsafregninger på Krifas
overenskomst på helt ned til 28 kroner i timen. Eller en periode på tre
måneder med en gennemsnitsløn på 84 kroner i timen…
læs hele artiklen
Sidens top
3F i chok efter højesteretsdom
Berlingske business d. 5/2 - 2015
Højesteret
giver vognmænd lov til at provisionslønne sine chauffører, og ifølge 3F
er branchens vilkår nu skudt tilbage til stenalderen.
Vognmænd
kan nu slippe uden om 3Fs kollektive overenskomster efter, at
Højesteret gav medhold til nordjysk vognmand onsdag. Det er vognmanden,
Jørn Færch, som vandt efter at have tabt sagen i landsretten.
Trafikstyrelsen havde anklaget Jørn Færch for at bryde loven, men nu
har han Højesterets ord for, at han overholder gældende love og vilkår.
Læs hele artiklen
Venstre og DF dumper de danske chauffører
3F Aalborg d. 16/12 - 2015
…Baggrunden
for SR-regeringens lovforslag var den såkaldte NORTRA-dom, som
Højesteret afsagde den 4. februar i år, der betød, at danske chauffører
ikke længere er dækket af løn- og arbejdsvilkår i de kollektive
overenskomster, der er indgået med de mest repræsentative
arbejdsmarkedsparter i Danmark. I praksis åbner det op for, at vognmænd
kan underbyde hinanden i et løb mod bunden, hvor Socialdemokraterne
frygter, at dette stærkt vil forringe de danske chaufførers vilkår og
medføre direkte social dumping.
Arne Nielsen, formand for Transportgruppen i 3F Aalborg, er enig.
- Højesteretsdommen har reelt legaliseret social dumping for danske
chauffører. For arbejdsgiverne er der ikke længere nogen nedre grænse
for, hvor langt de kan presse chaufførerne. Det er stærkt bekymrende.
En af grundstenene i den danske model er, at løn og arbejdsvilkår
reguleres af kollektive overenskomster, og så længe chaufførerne kan
undtages, er det ikke bare skidt for dem men også få den generelle
trafiksikkerhed, siger Arne Nielsen.
Læs hele artiklen
Sidens top
B 92 Forslag til folketingsbeslutning om at genoprette retstilstanden for taxikørsel i offentlig servicetrafik (OST-kørsel).
Folketinget: Fremsat d. 11/3 - 2015
Dette forsalg er kun kommet til førstebehandling.
Om beslutningsforslaget.
Sidens top
L 192 Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om taxikørsel m.v.
Fremsat d. 29/4 - 2015
Om lovforslaget
Sidens top
Lykketoft: Fagbevægelsen er
vigtig i kampen mod global
ulighed
Ugebrevet A4 d. 25/2 - 2015
Den globale ulighed skal bekæmpes, og klimaproblemerne skal
under kontrol. Hvis ikke verdenssamfundet formår det, vil vi kaste
kloden ud i ekstreme konflikter, mener Mogens Lykketoft. Han
udråber fagbevægelsen til nøglespiller i kampen for mere lighed.
Klip fra artiklen
…Vi har brug for et nyt vækstbegreb
Især varsler han et opgør mod den hidtidige økonomiske vækstmodel,
hvor forbrugere, aktionærer og arbejdsgivere har flokkedes om at
producere stadig mere og billigere med fokus på økonomisk afkast, men
uden megen skelen til miljø, klima og arbejdstagere…
…Hvis vi ikke får styr på uligheden og
klimaproblemerne, før uligevægten
er uoprettelig, vil vi skabe ekstreme
konflikter i fremtiden…
Læs hele artiklen
Sidens top
Arbejdsretten godkender timeløn på 60 kroner
Fagbladet 3F d. 1/2 - 2015
Løndumping: Flere virksomheder med overenskomst er sluppet af sted med
at udnytte medarbejdere, der har tjent mindre end det halve af den i
overenskomstens fastsatte timeløn.
...
Arbejdsretten
har blåstemplet, at to overenskomstdækkede virksomheder har benyttet
leverandører uden overenskomst til at levere arbejdskraft, der tjente
60 kroner i timen. Arbejdet på en stor jysk planteskole, Majland, og et
stort fynsk gartneri, Topia by Roll, er udført som såkaldt
entreprisearbejde, der falder uden for overenskomsternes
dækningsområde...
...Dommer: Tvivl kommer klager til skade
Højesteretsdommer Oliver Talevski afgjorde begge sager i Arbejdsretten.
I forbindelse med afgørelsen i 3F's sag mod det fynske storgartneri
Topia by Roll sagde dommeren, at det er et dilemma, at der er tale om
virksomheder med overenskomst, men at overenskomsten ikke finder
anvendelse på entrepriseaftaler.
Som klager havde 3F bevisbyrden, og tvivlen kommer klager til skade, forklarede dommeren.
-
Det er op ad bakke at løfte bevisbyrden kun med egne medarbejdere,
sagde Oliver Talevski i forbindelse med frifindelsen af Topia by Roll...
Læs hele artiklen
De rige bilder dig ind, at de er til stor nytte
Information d. 4/8 - 2014
Jo
rigere eliten bliver, des mere gør den for at få tag om den offentlige
samtale og det politiske system. De rigeste hader Thomas Piketty, fordi
den franske økonom har afmonteret argumenterne, som de retfærdiggør den
øgede ulighed med.
Læs hele artiklen
Sidens top
´Laval-betænkningen´ - Knæfald for EF-domstolen
Arbejderen torsdag d. 4/9 - 2018
I denne artikel gennemgås ¤¤Laval-betænkningen¤¤. Konklusionen er, at der er tale om et knæfald for EF-Domstolen, som på ingen måde sikrer, at fagbevægelsen kan føre en effektiv kamp imod social dumping.
af Finn Sørensen
EF-Domstolens afgørelse i december sidste år i den såkaldte Laval- (eller Vaxholm) sag sendte chokbølger gennem den europæiske fagbevægelse. EURO-LO`s generalsekretær John Monks betegnede dommene som en 'licens til social dumping'.
Læs artiklen
|